Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Svanholmsvej 5. 2. juni 1883

hun var en Umuelighed i Nibe

Lørdag Eftermiddag *1884 [2.6.18831]

Kjære Margrete!

Jeg kan ikke sige dig hvor jeg er kjed af, at jeg altfor sildig er kommet til at skrive til Dig, og jeg havde dog saa gjerne vildet at dette Brev skulde være kommet som en kjærlig Hilsen til Eder efter Eders Kirkefærd. Jeg tænker meget paa Eder i disse festlige Dage og glæder mig over det smukke Veir, der altid hjelper til at gjøre det gode endnu bedre.

Herinde faaer vi rigtignok let formeget af den kjære Sol, hvilket Jespersen og Børnene fik at føle, men det er dog strengt, naar Varmen afløses af de kolde Dage og navnlig var jeg meget piint af at tænke paa, hvor koldt det var blevet da Børnene reiste hjem uden Schawlerne. Ja – Du kan ikke tro hvor jeg ærgrede mig over den Historie, men godt var det, at de ikke savnede dem meget. Hils de kjære smaa Piger. De vare nemme og rare at have, men jeg kunde desværre ikke gjøre det saa godt for dem, som jeg gjerne vilde, thi det var og er meget 2 smaat med Kræfterne, og jeg troer ikke jeg kommer mig rigtigt før jeg kommer til Eder og kan smutte ud i Haven mange Gange om Dagen. Naar man kan gaae saa lidt som jeg faaer man ikke synderlig frisk Luft herinde, thi i Sporvognene er den ikke.

Nu haaber vi altsaa paa at komme til Magleby omtrent den 23de, og fra Inger skal jeg hilse at hun gjerne kommer først i Ferien og forresten kan det jo være tidsnok at forhandle nærmere, naar jeg er kommet, ligesom jeg saa kan tale med Hans Peter om Hans hans Tanker.

Mandag.
Videre kom jeg ikke i Lørdags thi jeg blev for træt. Nu maa jeg absolut have dette afsted, ogsaa for at faae Børnenes Billeder til Eder. Jeg gad vide, hvad I synes om dem; jeg synes ret godt og har tilladt mig at beholde et af dem (thi det ansaae jeg for givet). Lisbeths blev ogsaa ret godt; hun seer naturligviis musset ud. Jeg har betalt 9 Kr for alle 18, saa jeg regner ud at det er 3,50 for min Part og 5,50 for Eders. Dette er mit eneste Udlæg som vi kan klare, naar Fragten for Lisbeths Sager er betalt.

At jeg maatte afbryde min Skriven forleden 3 var unægteligt fordi jeg ikke havde det godt, thi saadan en langvarig Mavecatahr tager slemt paa Kræfterne; men det var dog ogsaa af anden Aarsag. Jeg havde nemlig det første Besøg af kjære gamle Tante; hun saae jo nok lidt medtaget ud, men var ellers rask. Hun bragte imidlertid et Budskab, der gjorde meget Indtryk paa mig og som er meget sørgeligt om end ikke uventet, nemlig at Cecilie Christiani2 er blevet sendt hjem til Moderen3 fordi hun var en Umuelighed i Nibe. Det er nok egentlig ikke den sølle Mand, der har villet det, men Provsten og Byens Folk og gamle Christianis4 har nok været derovre og bragt Afgjørelse i Sagerne. Den stakkels Moder og Søster er jo forfærdelig betagne, men Cecilie selv haaber vist paa, at det kun er en Overgang. Jeg havde i Forveien, gjennem Valdemar, hørt at der gik slemme Rygter. Hun er jo et gruelig letsindigt og forfængeligt Menneske, men han er ogsaa en Usling saa hun har megen Undskyldning, især da hun ikke var 17 Aar, da hun skulde være en ærbar Præstekone.

Ved Siden af denne alvorlige Begivenhed har Keiserkroningen5, Frederiksbergvalget6 og Leiremødet7 surret mig om Ørene, men disse Ting ere for vidtløftige at røre ved i et Brev.

Inger havde da en meget fornøielig Reise og fandt Alting ønskeligt paa Samsø; efter Hjemkomsten har jeg knap seet hende, thi de forsømte Timer skulde gives igjen. Nu var det at det skulde blive lettere og det bliver det ogsaa, men hun har dog faaet 2 Timer til hos Heymanns, saa nu underviser hun 5 Timer hver Gang hun er der, saa hele Dagen gaaer med. Godt er det at hun derved færdes i den friske Strandveisluft og jeg haaber ogsaa hun kan opnaae at faae Bade derude med det Samme, saa derved lettes det ellers strenge Arbeide. – Erik reiste da i Tirsdags og kom allerede Torsdag Morgen til Wien i bedste Velgaaende.

Lisbeth sender de kjærligste Hilsner; hun er i Dag ivrig beskjæftiget med Foraarsreengjøren; det er godt, jeg har hende i denne Tid.

Hilsen og Farvel.

Eders trofaste
Moder

Her er en Neglebørste, der kommer ved Leilighed

 
[1] jf. kejserkroningen og Frederiksbergvalget; året er 1883 og ikke 1884 som tilskriften angiver. tilbage
[2] Cecilie Christiani: Cecilia Ulrikke Birgithe Marie Pontoppidan (1856-1936), datter af Dines' bror apoteker i Nysted Frode Camillus P. (1812-71) og Ines f. Seidelin (1817-89). Cecilia blev gift 1874 med kapellan Frits Holger Christiani (1848-1931), fra 1880 sognepræst i Nibe, med hvem hun fik 9 børn 1875-96. tilbage
[3] hjem til Moderen: d.v.s. til Fælledvej 19 i København, hvor hendes mor og den ugifte søster Caroline boede sammen med 'gamle' tante Marie. tilbage
[4] de gamle Christianis: sognepræst i Nysted Anton Carl Emil Christiani (1817-1901) og Anna Jacobine Foss (1819-92). tilbage
[5] Keiserkroningen: Alexander III blev kronet som tsar 27.5.1883 (15.5.1883 efter daværende russiske tidsregning). tilbage
[6] Frederiksbergvalget: valgkampen på Frederiksberg (Københavns amts 1. kreds) forud for suppleringsvalget til folketinget 29.5.1883 blev et bevæget opgør mellem to højrekandidater, højesteretsassessor C.C.V. Nyholm, der var kritisk over for Estrups hårde linie, og generalauditør H.C. Steffensen, der var Estrups mand. Blandt Nyholms stillere var J.C. Hostrup og grosserer Jens Lund (Troels Marstrands svigersøn). Morgenbladet meddelte 30.5.1883 at valghandlingen var foregået under den største uro med trængsel og protester, og avisen konstaterede, at nu havde København fået sine kromøder. Steffensen fik et knebent flertal og kom i Folketinget, hvor han sad til 1884, men hans valg blev aldrig godkendt. tilbage
[7] Leiremødet: søndag 20.5.1883 afholdtes et politisk møde i Herthadalen ved Lejre. "Særlig ere indbudte som Delegerede for Folketingets Flertal d'Hrr Berg, Bojsen, Busk, Claussen, Holstein-Ledreborg, Høgsbro og Hørup". Indbydelsen i Morgenbladet 10.5.1883 var underskrevet af 34 personer, deriblandt Morten Pontoppidan og F. Falkenstjerne. Lejremødet tiltrak 10,000 mennesker, iflg. Morgenbladet 21.5. Efter mødet samledes de delegerede i København 25.5. og valgte 12 mænd til en deputation til en audiens hos Kongen. Valget faldt på 10 sjællandske gårdejere, én gårdfæster samt skoleforstander Morten Pontoppidan. Deputationen fik foretræde hos kong Chr. IX lørdag 26.5.1883 Kl. 11½. tilbage