Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Svanholmsvej 5. 15. maj 1883
at gaae med Tungen lige i Munden
den 15de Mai *1884 [Tirsdag 15.5.18831]
Min kjære Margrete!
Da Du har ønsket at faae Brev Onsdag kan jeg ikke opsætte at skrive til jeg har talt med Emil og vil derfor bringe Dig Hilsen fra Børnene paa egen Haand. De have været fornøielige at have her, thi de finde Kjøbenhavn saa langt fra at være "et Hul", at den meget mere nærmer sig Paradis og Veiret gjør jo ogsaa Sit til at præsentere Alt paa det skjønneste, skjøndt Varmen2 har sine Fataliteter. Det har hidtil gaaet efter Bestemmelsen: 1ste Pintsedag3 hos Zeuthens og Igaar hos Schepelerns4. Da de kom hjem derfra var de begge opfyldte af Fru Schepelerns Elskværdighed, 2 hvilken Margrete documenterede ved at tilføie, at "hun undte dem Maden saa godt", hvilket gav Anledning til stor Munterhed og Barnet blev derpaa ulykkelig over at have sagt det fordi der deri kunde ligge en Brodd til mig. Men i Nat maatte jeg baade lee og græde over den Ytring, thi Margrete fik Mavepine og Hovepine og maatte af med den gode Mad, saa i Dag maa hun blive i Sengen og har nylig faaet Olie. Det er neppe alene af, hvad hun har spiist, men de havde ogsaa spadseret og tumlet den hele Dag, saa Trætheden har vel ogsaa gjort sit dertil. Saa maatte altsaa Hanne, med Lisbeth, alene til Tandlægen, men det er dog godt, at Hanne kunde komme der, thi hun trænger jo meest dertil.
Jeg skal naturligviis hilse Dig saa overvættes fra dem begge og Margrete ligger og raaber: hils, hils.
Jeg glæder mig meget til at see Emil 3 i Dag; det er forunderligt at have de kjære, glade Børn omkring sig, men jeg trænger til at kunne tale alvorligt om det, der er mig kjærest. Jeg har kun været i Kirke een Gang i Vinter Foraaret og da blev jeg syg derefter; i det Hele kan jeg kun balancere mig igjennem ved at gaae med Tungen lige i Munden og hverken see til høire eller venstre; men saa gaaer det ogsaa og saa har jeg den Glæde, at kunne see snart den ene og snart den anden af mine Kjære.
Mit Barometer er naturligviis steget betydeligt ved Holgers Brev; det kommer snart til Eder, saa jeg behøver ikke at skrive derom. I det Hele kan jeg jo overlade al Meddelelse til den mundtlige Beretning.
Lille Margrete Kampmann sidder nu lidt oppe hver Dag. Inger kom godt til Samsø.
De kjærligste Hilsner til dig og Hans Peter fra
Eders trofaste
Moder
4 Undskyld Blækklatterne; jeg begriber ikke, hvorfra de ere komne
