Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Svanholmsvej 5. 28. februar 1883

De, der har nogen Genialitet og Energie...

d 28^de Febr. *1883. [Onsdag 28.2.1883¹]

Min kjære Margrete!

I har rigtignok faaet saa mange Breve herfra i den sidste Tid, at jeg burde være husholderisk og vente med at skrive; men i Dag har jeg Leilighed dertil og da jeg i de følgende Dage skal have Syjomfru kommer jeg maaskee saa langt bort fra mine daglige Tanker, at jeg ikke kan finde dem igjen. – Først Tak for Din lille forfriskende Foraarshilsen, der endnu dufter og hilser fra Magleby, og saa mange Gange Tak til Dig og Din Husbond for den kjærlige Redebonhed, hvormed I har lukket Eders Hjem op for Hans Peter og nu siden for Lisbeth. Det er paa Tiden, at vi tale sammen 2 om Lisbeth, thi det er aldeles afhængigt af Eder, hvornaar hun skal komme til Magleby. Hendes Examen falder lige før Pintse og saa er hun jo forsaavidt færdig herinde; men det er jo kun i det Tilfælde, at hun kan gjøre lidt Nytte nede hos dig, at der er Rimelighed i, at lade hende komme før hen ad Sommeren. Hun skulde jo nødig holde for lang Ferie. Men sig mig nu, hvad Du tænker.

Det er kjedeligt for Dig, at skulle skifte Piger, men det bliver nu ikke anderledes her i Verden; det er vel saa, at naar man ikke er "Hustro" og bundet af sit Eget, saa trænger man til Forandring, især til man har løbet sig træt. Marie har nok ogsaa den Art Bekymring; jeg har givet hende Anvisning paa en ung Pige, thi Johanne P. er jo en Umuelighed. Deres lille 3 Margrete er en større Bekymring; men Lægerne her trøste mig med, at det kan helbredes aldeles, men er ofte meget langvarigt. Min kjære Broder gaaer det rigtig godt med, men han ligger naturligviis fremdeles. Jeg har rigtignok været meget bange for ham.

Vi har været nogle Gange samlet med Familiens Nyforlovede² og glædet os over dem; jeg vil overlade det til Eder, at glædes over en anden Forlovelse: Pastor Bergstrøm³ og Anina Jacobsen (Boghandlerens).

I veed vel nok, at Erik tager en Maaned til Vien i Forsommeren; nu har Knud faaet Sikkerhed for, at han kommer ud med "Georg Stage"⁴ i Juli Maaned. Det kan kaldes at ligge paa Landet paa Vandet; han skal Intet give og Intet have. Jeg er meget glad paa Knuds Vegne, thi han seer bleg ud og anstrenger sig vist med en Doktordisputats, der skulde naae op over de almindelige, om det maa lykkes ham. Hans Overlæge er ogsaa lidt borte, da han skal udsee Plads til den forventede nye Anstalt. – Holger kom da 4 godt over sin Komedie og er nu i Hjørlunde. Jeg fik et underligt Stød ved at see det Hekla⁵, som han næste Gang skulle afsted med, gaae tilbunds. Nu bliver det nok Thingvalla med Laub⁶; jeg haaber Emil anbefaler ham til denne rare Kaptain. Jeg har endnu ikke hørt fra Valdemar om Paasken.

Da I saa nylig har faaet lange Breve kan der ikke være meget til mig at fortælle, saa jeg vil slutte med de kjærligste Hilsner. Gid jeg maa høre at Din Hoste er forbi. Klæder Du Dig fornuftigt varmt?

Eders trofaste
Moder

[Nyt ark:] 5 Kjære Jespersen!

Da jeg gjerne vil høre lidt fra Dig om Hans Peter vil jeg gjøre Begyndelse ved at meddele, hvad jeg gaaer og tænker paa, thi Du veed nok, hos en Moder gjælder det ikke, ude af Øie, ude af Sind. Han er tvertimod meget i mit Sind og jeg har ondt af ham, thi hvor meget jeg vender og dreier Forholdene i mine Tanker, kan jeg ikke faae det ud af dem, som jeg ønskede. Jeg ønsker naturligviis endnu, at han skal tage den theologiske Attestats, fordi jeg troer, det vil blive en Tilfredstillelse for ham engang i Tiden, men er han istand dertil? Derom maa Du vel snart have en Mening. Dersom han kan faae Sind til at ville saa kan han 6 vel nok tage den, som saa mange Andre med jevn Begavelse; men er han istand til at fordybe sig i noget Studium? Jeg troer det ikke; derfor har jeg sat mig imod Alt, hvad der stiller den Fordring og kan han ikke komme tilrette med at tage alvorligt fat paa sin Examen, saa den kan være endt i Løbet af de nærmeste Aar, saa kan jeg ikke forstaae Andet end han maa see, at komme som Volontair i et eller andet Kontoir, hvor der er Udsigt for en Fremtidsstilling. Thi det er tungt at skulle slæbe Livet hen i en lille Lærerstilling.

Jeg beder Dig, tag Dig faderligt af ham og hjelp ham til Klarhed over sig selv. Han er grulig svært stillet, thi han kan jo ikke gjøre sig døv og blind for hvad der er oppe i Tiden og maa jo arbeide under et fallende Huus.

De, der har nogen Genialitet og Energie, de bryde jo igjennem paa en eller anden Maade, men naar de Andre vil med paa samme Vei, saa blive de Stakler.

Dersom det nu bliver saaledes, at Hans Peter fortsætter sit begyndte Arbeide, saa vilde jeg meget gjerne, at han maatte blive hos Eder til Sommerferien, dersom det ikke er Eder for stort et Tryk, thi herinde bliver det det rene Driveri inden Forelæsningerne igjen begynder; men det forstaaer sig, han er jo intet Barn, han maa jo selv have en Mening; jeg havde blot Trang til at udtale min og kjende Din.

Synes Du ikke godt om Brandts Stykke om Bispefrihed? det synes jeg, der er Mening i, men derfor er det ikke vist, de Unge kan skjønne det.

Tak for al Kjærlighed mod mig og mine Børn.

Din hengivne
Svigermoder

Ved at gjennemlæse dette mærker jeg at jeg kun daarligt har klaret mine Tanker, men det væsentligste faaer Du nok ud.