Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Svanholmsvej 5. 26. januar 1883
Henrik var mild og glad
den 26de Januar *1883 [Fredag 26.1.18831]
Kjære Margrete!
Først efter at have syet Pakken til kommer jeg i Tanker om, at et Adressebrev ikke maa være ret stort og derfor maa jeg see, at faae det mest muelige ind i dette lille Papir. Det er nu ikke saa, at jeg har saa grumme meget at skulle have sagt og kunde gjerne indskrænke det til en kjærlig Hilsen til Eder Alle med Tak til Emil for hans Ord over den gamle Tante2, med Tak til Dig for Dit Brev og til Hans Peter for hans Vers; (det manglende Tøi er fundet) om jeg har takket 2 de smaa Piger for deres Breve kan jeg ikke huske. – Nu lader det jo til, vi skal fryse ude fra hverandre og i saa Fald bliver de paa Samsø godt gjemt; men jeg veed jo Eder Alle godt hygget, hver paa sit Sted og saa kan man jo nok tage en Vinter over sig. Her har vi det jo ogsaa saa godt som vi tør forlange og Inger og Lisbeth er da hidtil kommet deres kolde Toure over uden Meen; Ingers Strandveistoure kan jo være barske, men med laadne Støvler og anden god Udrustning har hun mere Gavn end Skade af dem, thi at sidde Dag ud og Dag ind ved en varm Kakkelovn og informere er ikke sundt. – Jeg selv kommer ikke 3 vidt i disse Dage, men har dog taget mod en Indbydelse til Fru Vilhjelm3 paa Søndag og nu har jeg en Følelse, som om jeg ret var en troløs Moder imod Børnene herhjemme (Holger og Lisbeth); de slaaer dem naturligviis ogsaa nok paa Theatret eller andet Gøgl.
Jeg skal gjøre mit Bedste for at minde Valdemar om Kurven; Du veed vel, hvor glad han blev ved Dine Kager? – Holger har nylig haft Brev fra ham for at udbede sig hans sorte Buxer i Anledning af, at V. vil til Randers i Fastelavn; jeg glæder mig over, at han vil til lidt Gøgl, thi jeg er altid bange for, at han skal gaae og blive melankolsk oppe i det Aalborg4, hvor han slet ikke synes at have sluttet sig til Nogen. Men nu er det jo snart forbi deroppe og saa 4 faaer jeg ham vel nok lidt nærmere, men saa kan jeg jo begynde at klage mig for Holger, thi nu seer det jo virkelig ud til at han om et Par Maaneder drager af. Egentlig har jeg ikke noget derimod, ja maa endogsaa billige det, men det vil dog ligefuldt blive meget trangt at see ham drage saa langt bort. At jeg har faaet Erik godt hjem igjen vil jo danne en god Modvægt, men Længselen vil derfor ikke blive mindre. Han er jo kjæk og frisk og dygtig, saa han er jo godt udrustet til at prøve det fremmede, og saa vil vi bede, at Vorherre vil lægge sin Velsignelse dertil. – Har I læst "Morgenbladet" om Contracten med Vorherre5? det kaldes Sindssyge, men jeg finder det ogsaa rørende og tiltalende. – I Hjørlunde stod det vel til, da vi sidst hørte. Der er nu henved 60 Karle, saa flere af dem boer i Byen. Om Henrik veed jeg kun lidt at sige; han var mild og glad, da hans lille Karen blev døbt. [Fortsætter på hovedet øverst side 1:] Nu atter Hilsen til Mand og Børn og min kjære Hans Peter fra
Eders trofaste
Moder
