Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Svanholmsvej 5. 12. december 1882
at fylde sig med al Verdens Uro
den 12te Decbr *1882 [Tirsdag 12.12.18821]
Min kjære, kjære Margrete!
Det forekommer mig rigtignok lidt flaut at sende Fødselsdagsbrev af til Dig uden at der følger "Gratuleerting" med, men da Du selv har ønsket det saaledes, saa skeer det i Haab om, at en lille Julepakke kan naae frem til Dig. Og saaledes kommer mit lille Brev alene, men med mange, mange Hilsner og gode Ønsker fra os Alle her. Vi synes, vi er Dig lidt nærmere paa Din Fødselsdag fordi vi saa nylig har seet Dig og alle mine gode Ønsker samler sig i Tak for den Lykke og Guds Fred, der omgiver Dig. Du maa være forvisset om, at har I været glade ved Eders Besøg herinde, saa har 2 vi ikke mindre været det ved at see Eder og dobbelt kjært blev det jo under de trange Forhold med Hans Peter. Han beder mig hilse meget og laver sig jo til at være rede, naar Nytaaret kommer.
Jeg troer, han med et Slags Iver læser Theologie, i det mindste læser han en Deel sammen med Carl Hansen2; men jeg har dog ikke Tillid til, at det ret har Art, dertil bevæges han for meget af alt, hvad der er oppe i Tiden og Bjørnstjernes Foredrag har gjort svært Indtryk paa ham. Han føler det sikkert som lidt Landsforvisning at komme til Magleby, men indrømmer, at det er godt for ham at komme fra Kjøbenhavn. Det er jo langtfra, at jeg vil lægge noget haardt Tryk paa ham, men han maa jo see at komme til Ro og Klarhed. Vil han ikke fortsætte sit Arbeide, da maa han jo vælge sig en anden Livsstilling eller søge sig en Plads som Huslærer; at gaae herinde og fylde sig med al Verdens Uro, det fører ikke til 3 Noget. Gud give, det ikke maa blive for haardt Tryk paa Eder; her trøster jeg mig med at han er saa omgjængelig og kjærlig. Jeg har god Tro til at Jespersen vil gribe det ret an med ham.
Det er vist tvivlsomt, at Du har Din Husbond hjemme paa Din Fødselsdag, thi jeg tager jo ikke feil i, at han skulde holde Talen ved Fru Laubs Grav3. Godt at det nu er blevet saa mildt i Veiret; nu seer det jo igjen lyst ud for Julereiserne. Jeg ønsker inderligt, at Knud og Holger maae naae til Samsø, der vil de blive meget kjærkomne, thi Niels er træt af at være Hr. Birkedommeren og længes efter En, han kan sige Vrøvl og Sludder til; de har det ellers godt derovre og det er gaaet i Orden med Branddirecteurposten. Valdemar vil nok savne, at han ikke har dem i Julen; han har i den sidste Tid været vant til, altid at kunne tye til dem. Fra den samme Valdemar har jeg haft Brev i Dag, der kun indeholdt 2 Ting, nemlig, at han havde rædsom travlt og at han var voldsom begeistret 4 for Folkefjenden4 (Personen) og jo længere han kom frem i Bogen jo mere paatrængte det sig ham, at det var et Billede, der lignede Morten. – Det skal dog more mig at see, hvormeget han har Ret deri.
Vor Musikaften kom da istand sidste Onsdag og var til megen Tilfredshed, saa jeg var rigtignok meget kjed af, at I ikke vare med; næste Gang maa det indrettes ganske anderledes bestemt efter Eder. Symphonien gik udmærket godt; Sammenspillet var saa fortrinligt, at jeg ikke kan tænke mig det bedre. Onkel Vilhelm var her og gav dem det Skudsmaal: de spiller sgu nydeligt sammen. Desforuden spillede Ane Marie5 flere mindre Ting særdeles godt; Frøken Vilhjelm6 sang et Par Sange og tilsidst henrev Fru Bølck7 min Broder ved at spille Reminicenser fra Kellermanns8 Tid. Nu skal de til at indøve en Concert af Schubert (troer jeg) den bliver nok færdig til I kommer herind til Foraaret. Idag indsætter Inger de første 100 Kr i sin Alderdomsforsørgelses-Kasse. – Erik er da ganske rask igjen og vi ere i det Hele i god Stand.
Tusinde kjærlige Hilsner til Mand og Børn og til Dig selv fra Inger, Lisbeth og Din trofaste Moder
