Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Svanholmsvej 5. 24. december 1882
Henrik har dog nok været noget smølevaaren
Juleaftens Dag *1882 [Søndag 24.12.1882]
Kjære Margrete!
Medens Inger, Hans Peter og Lisbeth, som glade Børn, sysle med et lille bitte Juletræ, vil jeg bruge Tiden til at sende de kjærligste Hilsner til Magleby Præstegaard med Ønsket om en glædelig Juul i Kirke og Hjem. Ja – Gud give os Alle ret at kunne glæde os ved Julelyset og Julefreden. Jeg kan desværre slet ikke komme med i Guds Huus, men jeg kan dog, Gud være lovet! ogsaa have gode Timer herhjemme i Stilhed.
Det havde maaskee været rimeligere, at vente med dette Brev til i Morgen, thi saa vidste jeg bedre, hvad jeg havde at takke for; men jeg vilde 2 gjerne komme til Eder med en Hilsen paa 1ste Juledag og jeg kan jo allerede takke for de deilige Æbler, der have frembragt Jubel og ret vilde komme til at gjøre Stads i Helligdagene. I Aften kommer Tante Hanne og Else1 og i Morgen min Søster Mathilde og hendes Døttre2; til min Fødselsdag venter jeg de Hjørlundere; og Tante Marie og Tante Ines3 maa vi ogsaa have herhen engang for at tage Afsked med Hans Peter4; saa der kan nok blive Brug for Gildesmad. Men vi er heller ikke ret Mange selv, thi Knud og Holger drog da af til Samsø i Gaar og Erik har Vagt baade i Dag og 2den Helligdag. I Aften kommer han dog, men neppe saa tidligt at han kan spise med os, thi der er Juletræ og megen Fest paa Hospitalet. – Hans Peter er vor Julegjæst, idet han nu har indtaget Holgers tomme Plads og jeg kan da faae god 3 Leilighed til at see hans Sager lidt efter inden Reisen. Jeg kan ikke sige Eder, hvor jeg er glad og taknemmelig for, at han kan komme til Eder, og nu troer jeg ogsaa, han selv er glad derved. Hvad der end kommer ud deraf, saa er det en god Ting i Øieblikket. Jeg beder Eder, ikke at blive utaalmodige overfor ham (i Tankerne, mener jeg) men huske paa, at ligesom han legemligt, er mindre udviklet end sine Brødre, saaledes er ogsaa hans Evner ringere, skjøndt Professor Whitte5 altid sagde, at naar han maatte faae Tid, skulde han nok komme med.
Vi have haft nogle smaa Besøg af Henrik og Morten; den første var dygtig kjed af, at hans Bog6 ikke var kommet frem inden Juul og skulde til Forlæggeren om den Sag; hvad der nu er Skyld deri er ikke godt at vide, men Henrik har dog nok været noget smølevaaren 4 i den Sag. Morten var glad og var inde for at kjøbe Julegaver til Hustru og Børn. De har det lidt trangt derude idet deres Kokkepige er blevet syg og deres Barnepige har mistet sin Fader, saa hun maa have en Ferie for at komme til Begravelsen. Det er godt Julie har Mathilde, thi hun er trofast og ufortrøden naar det kniber; og det er ogsaa en stor Hjelp, at Juleferien spreder Karlene til alle Sider.
——————
Nu kom Dit Brev. Tak for det og atter Tak for Æblerne, der har været saa møisommelige at faae samlede; men der bliver ogsaa skjønnet paa dem. Jeg kunde ikke dy mig for at give Morten et Par Stykker med hjem til Julie og Mathilde. Sig endelig Tak til Jomfru Meisler7.
Og saa atter Hilsen fra Alle her
ved Eders trofaste
Moder
