Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Svanholmsvej 5. 18. november 1882
alle Husmødres Gjenvordigheder
Lørdag *1882 [18.11.18821]
Kjære Margrete!
Skjøndt jeg i Dag ikke har ret meget at skulle have sagt, saa vil jeg dog for den gode Ordens Skyld begynde paa et Brev og sige Dig Tak for Dit sidste. Jeg kan nok skjønne, at det gaaer Dig nær til Hjertet at skulle af med Ane og det vil jo ogsaa blive et stort Savn for Dig; men Du maa her, som altid, see paa, hvilket Gode hun har været for Dig og ikke undre Dig over at det ikke kan vedblive. Det er alle Husmødres Gjenvordigheder og jo mildere man kan tage derpaa jo lettere kommer man over det; og endelig i et Huus som Eders kan det ikke være vanskeligt 2 at faae skikkelige og flinke Piger.
Jeg blev jo ogsaa hed om Ørene, da Christine, tvert imod Aftale, begyndte at fortælle om, at hendes Forældre endelig vilde have hende hjem, men jeg er dog blevet godt hjulpet og har faaet en mild og rar og ogsaa flink Pige i Maren Lyngs ældste Datter Sine (30 Aar). Jeg troede jeg havde fortalt Dig det for længe siden, men det løber naturligviis rundt med mig med al den Skriven.
Gud veed, hvorledes Marie kommer igjennem med sine to pur unge Hjelpere; jeg synes nok det seer lidt broget ud, men maa de blot komme Vinteren over uden Sygdom, saa gaaer det vel nok. Julie er naturligviis glad ved Mathilde og hun kan ogsaa nok trænge til hende, thi der er over 50 paa Skolen . –
3 Nu er Enkefru Hansen2 da kommet hertil med sin gamle Fader√ og sine Børn og Lisbeth er jublende glad over Missa og Elise. Desværre forestaaer der en temmelig alvorlig Begivenhed, idet Emilie skal indlægges paa Hospitalet for at opereres. Kan Du ikke nok huske, at hun for 5 Aar siden var meget syg af Lungebetændelse og blev opereret i Siden. Dette Saar har aldrig villet lukke sig ganske fordi der har samlet sig Materie under Ribbenet og det er derfor hun skal underkastes Behandling. Det er vist omtrent den samme som Kampmann feilede. Noget farefuldt troer jeg ikke det er.
Jeg havde da den Fornøielse at see Fru Zeuthen3 og lille Emil4 heroppe forleden Dag og det var mig en stor Glæde, skjøndt det var halvt af Vanvare de kom herop. De er jo af et fiint Stof begge to, men saae raske ud og lille Emil snakkede op 4 om Magleby og Stockholm saa det var en Lyst. Jeg har ogsaa haft et andet Besøg af en heel anden Art, som her grebet mig meget, det var af Fru Mørch5 fra Frederiksborg. Du kan tro, det var svært at see den Kone igjen, men jeg var dog glad ved hende, thi hun var aaben og ydmyg og kan takke for enhver lille Haandsrækning, Vorherre sender hende imøde. Det er i Grunden ogsaa et Mirakel, at hun kan komme igjennem det uden at gaae til Grunde, med 10 Børn, hvoraf de 7 er uconfirmerede. Hendes 87aarige Moder6 er hende en stor Støtte, især ved sin Pension; og nu ønsker den gamle, der før længtes meget efter at gaae bort, kun at leve for at see Mørch komme tilbage, dertil er der 1½ Aar. – Nu maa jeg slutte da Middagen er forhaanden. Tusinde kjærlige Hilsner til Mand og Børn fra os alle her.
Eders trofaste
Moder
[lodret nedad i venstre margin på side 1:] Inger skal iaften paa Concert7 med de 2 unge Fr. Heymann – det er Skjønheder.
[på hovedet øverst på side 1:] Knud er i Dag til Dr Mygges Bryllup8.
