Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Svanholmsvej 5. 26. oktober 1882
Mathilde er jo nu i sit kjære Hjørlunde
den 26de *Octbr 1882 [Torsdag 26.10.18821]
Kære Margrete!
I det Haab, at mine Øine ikke mælde sig fra Tjenesten vil jeg i Aften begynde paa et lille Brev til Dig og med det Samme forberede Dig paa, at det i Vintertiden vil blive smaa Breve, Du faaer fra min Haand; thi mit Syn er ikke saa godt som tidligere, saa alt Aftenarbeide genere mig. Jeg kunde jo saa bruge Dagen dertil, men saa er der altid saa Meget, der nødvendigt skal besørges og deriblandt en daglig Tour i den friske Luft, som jeg er meget glad ved at kunne faae saa langt hen paa Efteraaret; men det har jo ogsaa været et deiligt 2 Efteraar. De gamle Tanter ere paa Reise, nemlig hos Lendrops2, der holdt Sølvbryllup den 24de; Hans Peter var der ogsaa men og kom hjem i Aftes, men jeg har endnu ikke hørt ret meget derom, thi i Middags var Morten og Otto Lendrop3 her og Samtalen gik saa levende mellem de 6 Mandspersoner4, at jeg ikke kunde komme til at udspørge. Nu sidder Lisbeth og jeg ganske ene og vente paa at Inger skal komme hjem fra sin Strandveistour. Det er meget oplivende med de stadige Middagsgjæster, men det er ogsaa godt med de eensomme Tider, thi det vilde ellers blive mig for overvældende. –
I denne Uge har jeg levet med Randersfolk, idet jeg i Søndags var hos Fru Kampmanns Fødselsdag5 og senere havde Enkefru Hansen og hendes Studenter-Søn6 til Middag; i Gaar var Frøken Vellerup7 her til Frokost* [fodnote: *Nannestads8 har ogsaa besøgt mig] og i Dag har jeg faaet Hilsen fra Pastor Boesen9, der nu er flyttet hertil. Naar jeg tænker paa, at siden jeg flyttede hertil er Frøken Worm10, Gautier11, Bolcks12, Fru Hansen og Boesen ogsaa komne her, saa viser det sig rigtignok, at i Randers vilde jeg snart være blevet ene, medens man her saa forunderligt træffer paa Mennesker, man aldrig havde drømt om at skulle see mere i Verden. Men Følgen bliver, at man kommer i et løst Forhold til en Mængde, men kun kan omgaaes sine Allernærmeste. – I denne Tid har jeg kun stilet Veien mod Djørups og har heller ikke kunnet faae mine Tanker fra dem, thi det er jo meget svært for dem og mange stærke Tanker trænge sig paa; men 4 det er elskelige Mennesker i deres Sorg som i deres Glæde. Gud give dem nu at faae Harald godt hjem; han ventes naturligviis med stor Længsel.
Begravelsen13 var meget høitidelig og smuk og der var stor Deeltagelse kjendelig. Brandt14 talte meget rart efter min Mening og Djørups var ogsaa glade derved, men Mange syntes, det var ikke varmt nok. – Jeg skal takke Eder for Brev og Krands; han ligger nu under et Dække af Blomster i Bedsteforældrenes Gravsted15.
Fru Hansen og Frøken Vellerup bragte mig Hilsen fra de kjære Hvilesteder i Randers; de fortalte begge, at der var saa smukt og overdækket med Roser. Det er mit store Savn, at jeg ikke kan see til dette kjære Sted.
Vi har det her Alle ved det Gamle og de fraværende have det ogsaa godt for saa vidt, jeg veed derom. Mathilde er jo nu i sit kjære Hjørlunde, hvor hun ogsaa er vel seet i begge Brødrehusene. Morten har henimod 50 Elever at begynde med. Nu tusinde kjærlige Hilsner til Din kjære Husbond og begge dine store Pigebørn.
Din trofaste Moder
[lodret nedad i venstre margin på side 1:] Blikkassen som Krandsen var i staaer her og kan vel komme ved Leilighed.
[på hovedet øverst på side 1:] Michala skal, efter Juul, til Pastor Nansens16 i Taps.
