Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Svanholmsvej 5. 11. oktober 1882
der er kommet en lille Datter hos Henriks
den 11te Octbr 1882 [Onsdag 11.10.18821]
Kjære Margrete!
I flere Dage har jeg villet skrive til Dig, men kunde ikke faae mig selv til det før jeg havde hørt om Din Svogers Tilstand2. At det trækker saa længe ud giver jo godt Haab, thi det er jo af de Sygdomme, de kan være forfærdelig daarlige af og dog komme godt over det. Det havde jo været rimeligt, om jeg forlængst havde faaet Bud til Zeuthens, men det har ikke kunnet overkommes; thi nu tillade Ingers Strandveistoure3 ingen Afstikkere; hun gaaer Kl. 11½ og kommer hjem Kl. 8½. Hun har faaet flere Timer, saa nu har hun 2 Alt, hvad hun kan overkomme, hvilket maaskee ikke er saameget som Andre. Godt er det, hun ikke samtidigt selv skal arbeide paa nogen foresat Lectie, thi saa gik det galt; men hendes eget Spil holdes dog oppe ved at hun engang om Ugen spiller 4-hændigt med Fru Bølck4. Det er naturligviis kun de egentlige Vintermaaneder, der ere saa besatte, thi de Voxne falde altid fra om Sommeren.
Det var en lang Historie om Inger og jeg er kommet langt hen inden jeg har faaet sagt Tak for de deilige Druer, der kom samtidigt med en lignende Mundsmag fra Samsø, og som jeg nu ret glæder mig til at sætte paa Bordet til Middag, naar jeg har alle Sønnerne samlede og Tante Hanne ovenikjøbet. Det er meget hyggeligt med disse Middags-Samlinger og hjælper svært 3 paa de mange eensomme Timer.
Nu er det rigtignok paa høie Tid, at jeg faaer meddeelt Familiens sidste Nyhed: at der er kommet en lille Datter hos Henriks5. Alt staaer særdeles vel til og der er stor Glæde. Erik syntes rigtignok, at det havde været heldigere om Henrik havde faaet en "Bog", men den kommer vel ogsaa, og egentlig var det heldigst om han selv oplevede lidt mere, før han skrev om saa meget; og dog hører man saa ofte, at Forfatternes første Bøger Bog er deres bedste.
Jeg skal love for, der har ogsaa været Liv paafærde hos Eder i denne Eftersommer, saa det er ikke alene herovre, at det gaaer i en stadig Bevægelse. Det vidunderlig deilige Veir er naturligviis Skyld i, at man synes, man kan umueligt sætte sig til Vinterro; men husk nu paa, hvad Stof Du er af og løb Dig nu ikke træt. Her er jo ogsaa 4 Foredrag af alle Arter, men man maa begrændse sig; jeg er aldrig med om Aftenen. Iaften skal de hen at høre Hostrup tale om Steen Blicher. – Ved Efteraarsmødet i Vallekilde6 var der 400 Mennesker og Dagen før Kirkens Indvielse havde Petra7 11 Gjæster i sit lille Huus, men fik desuagtet uventet en 12te, idet hun om Natten fik en lille Søn. Alt gik godt og hun har det godt. Medens jeg taler om den Slags Begivenheder, maa jeg huske at fortælle Dig, at Constance Valther8, (eller da rettere Bendtsen) skal have en Lille efter 12 Aars Ægteskab.
Mathilde har da været paa Samsø og er nu i Ørnstrup9, hvor der er Sorg paafærde over Pleiesønnen, der ikke vil skikke sig. – Paa Samsø har de det godt, men Kampmann føler det nok lidt eensomt og har vel lidt at bestille. Posttasken aabnes altid med Spænding, saa vi maa være flittige til at skrive. Gaarden i Randers10 er solgt for 26000 til Murmester Munk, der naturligviis vil bygge. – Holger er endnu i Trøien, men har en mild Tjeneste. Den 24de Octbr har [teksten fortsætter på hovedet øverst på side 1:] Lendrups11 Sølvbryllup. Nu tusinde kjærlige Hilsner fra
Eders trofaste
Moder
Jeg kunde udvikle mig meget vidtløftigere, men jeg [kan] ikke taale saa megen Skriven.
