Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Svanholmsvej 5. 25. september 1882
jeg gaaer beklemt for Henriks Marie
den 25de Septbr *1882 [Mandag 25.9.18821]
Min kjære Margrete!
Skjøndt jeg er lidt fortumlet i mit Hoved maa jeg dog see at faae begyndt et Brev til Dig, saameget mere, som det vist er ved Tiden, at Du venter at høre herfra. Jeg har nemlig lovet Djørups, at jeg skulde√ forespørge hos Eder om det slet ikke kunde tænkes, at I vilde tage deres lille Michala2 i Huset for en Tid og for Betaling. Hun skal confirmeres paa Søndag otte Dage og man kan saaledes kalde hende en voxen Pige; men hun er i Virkeligheden et 2 godt Barn, dresseret hos Frøken Zahle, men meget ukjendt med Livet; hun er et Aar ældre end Lisbeth. Min Søster vilde gjerne, at hun skulde sættes til Arbeide i Huset, saavidt hun magtede det, og jeg antager, hun ikke er saa ueffen dertil. – Du synes maaskee, det er underligt, jeg ikke har afvist det paa egen Haand; men ved at tænke nærmere efter faldt det mig ind, at Du maaskee ligefrem kunde have godt af den Hjelp; thi i Eders Huus er det lidt nok med de 2 Piger og jeg er bange det ikke bliver til ret meget med Lærerindens Hjælp. Det er naturligt, at Djørups gjerne vil have hende lidt paa Landet, at hun 3 ikke strax skal rives med ind i Hvirvelen, hvilket saa let skeer, hvor saa mange voxne Brødre3 gaaer ud og ind; og de vilde sætte megen Pris paa at faae hende til Eder; men beder mig dog sige, at I endelig maa svare ligefrem og oprigtigt.
Dersom det nu ikke kan blive i Magleby Præstegd, var det saa ønskeligt og tænkeligt at faae hende til Grums4, eller veed I ellers noget godt Sted?
Nu svarer Du nok snarest, thi Vinteren kommer med raske Skridt, trods det deilige Veir.
Jeg kan hilse fra Samsø; Fru Kampmann var her i dette Øieblik med godt Budskab derfra, men endnu veed vi dog ikke ret meget, da det er gjemt til den mundtlige Beretning vi faae gjennem Mariane, der i Torsdags fulgte Børnene over 4 og kommer hjem med det Første; i ethvert Fald har Samsø taget godt imod dem, hvad Sol og Sommer angaaer.
Vi ere ogsaa langtfra kommet til Vinterro her, thi begge de sidste Søndage har der været store Caravaner afsted her fra Huset. Først til Helsingør, hvor Morten prædikede5 for Heiberg og nu sidst til Hjørlunde, hvor det nybyggede Øvelseshus blev indviet6. Knud var med begge Dage og var glad derved. – I Hjørlunde har de det særdeles godt fortiden; Gud gjøre det fremdeles godt; jeg gaaer beklemt for Henriks Marie, der hver Dag venter sin Nedkomst7.
Du forstaaer da nok, at jeg ikke selv hører med til de fartende, men gaaer i Ro og holder sammen paa det Hele med den Forstand, der bliver mig givet; og er jeg end ofte fortumlet og træt, saa er jeg dog ligefuldt taknemmelig for at kunne være det Centrum, der samler mine Kjære.
[lodret nedad i venstre margin side 4:]
Hils nu Dine paa det hjerteligste fra os Alle her. Eders trofaste Moder.
