Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Svanholmsvej 5. 12. september 1882
jeg har dem igjen til Middag, de lange Fyre
Tirsdag *1882 Septbr [Tirsdag 12.9.18821]
Kjære Margrete!
Hermed sendes Eder et indholdsrigt og fornøieligt Brevskab, som Du bedes at sende til Mathilde det snareste og paalægge hende at lade det gaae til Mortens.
Læg endelig Mærke til Vignetten paa Buhls Sang2. – Ja – Gud skee Lov for den gode Udgang paa deres og vor Kvide og hvor det er deiligt at vide dem ifærd med at ordne dem derovre i dette deilige Veir, saa kan de lukke til for Stormene, naar Vinteren kommer.
Gid nu Varmings3 maa føres lige 2 saa mildt ind i de nye Forhold.
I Fredags reiste Augusta Larsen4 med sin Flok til Fredericia.
Det var rigtignok ikke meget, jeg saae til Emil, da han var herinde, og jeg var meget kjed af, at skulle være fraværende, saa jeg ikke fik ham sagt Farvel; Lisbeth er ogsaa halv utrøstelig over, ikke at have faaet sagt Farvel og sendt Hilsen; men det er jo godt, at vi boe saaledes, at vi uafladeligt see En og anden af de fraværende, saa det er nærved at løbe i Et for mig, hvilke der er her og der. Jeg kan ikke tro andet, end at Marie selv kommer ind efter sine Børn, dersom det da gaaer nogenlunde let for hende, at faae sig ordnet; det er jo ogsaa rimeligt, at hun skal have√ Noget kjøbt, thi paa Samsø kan de 3 neppe faae store Herligheder.
Knud var saa godt tilfreds med Dig; lad mig nu see, Du vedblivende er flink og fornuftig; han var ogsaa rigtig godt tilfreds med sin Reise, skjøndt han rigtignok var mageløs uheldig med Veiret. Nu har jeg dem da igjen til Middag, de lange Fyre, og til Vinter faaer jeg Holger med, saa det er ikke saa lidet et Studium at sætte Maden paa Bordet paa den bedste Maade; men naar jeg af og til er ifærd med at klage mig over, at det er mig for meget, saa sætter jeg strax Stopper for al Klage, ved ret at lukke op for den Naade, som er blevet mig til Deel, ved at kunne samle dem om mig.
Der er Nok her i Verden, der adspreder, saa enhver lille Hjælp til at samle ind under det Gode, den maa takkes for. – I Hjørlunde staaer det vel 4 til. Morten skal paa Søndag prædike i Helsingør5.
Forresten er vi knap endnu kommet rigtig hjem, thi der har været saa Meget at dele sig imellem, og da jeg maa spadsere med Hack6 og i det Hele jevnligt seer Børnene, saa er der ikke ret megen Hold paa Tiden; men naar først Kulden og Mørket begynder, saa skal jeg nok blive nødt til at holde mig i Ro. Imidlertid er jeg meget taknemmelig for denne Sommer.
Nu mange, mange kjærlige Hilsner fra Alle her.
Eders trofaste
Moder
