Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Svanholmsvej 5. 6. april 1882
Holger er meget ilde tilpas i Kongens Tøi
Skjærtorsdag den 6te *1882 [Torsdag 6.4.1882]
Kjære Margrete!
Først Ønsket om en god og glad Paaskefest for Eder og dernæst den Hilsen til Hanne, som I maa bringe hende, at jeg venter hende med Chokolade Kl 12 à 1 paa Tirsdag. Vi skal nok i alle Maader tage os af de kjære Børn, saa I kan for saavidt være aldeles ubekymret. – Jeg har Mathilde og Hans Peter herhjemme og mine Doctorer komme som sædvanligt; men Inger er afsted og Lisbeth1 kom over Hals og Hoved til Hjørlunde med Henrik. Hende venter jeg dog snart hjem og haaber paa, at hun har lille Bodil med sig. Holger sukker og slider paa Exerceerskibet Dannebrog og var meget ilde tilpas i Kongens Tøi. De første Dage er vel altid de trangeste, men jeg længes meget efter at see ham igjen og gjøre ham 2 lidt tilgode. Naar han har gjennemgaaet Skolen, der nok varer henved 2 Maaneder, bliver han Tegner, saa det er jo trøsteligt han har det i Udsigt.
Hvornaar er det, jeg kan vente at faae Besøg af Jespersen? jeg vil gjerne vide, hvilken Dag han tænker sig, at kunne spise herude. Tirsdag og Onsdag ere gode Dage for mig, thi saa pleie Børnene, at kunne samles. Hils ham at vi glæde os til hans Besøg og sig ham, at jeg haaber han tager sin Provstevidsker2 med koldt Blod. Og sig ham saa ogsaa, at jeg troer nok, at det kan gaae at komme til Kampmanns de allerførste Dage i Mai, skjøndt det ikke er heelt sikkert. Jeg længes umaadeligt efter at Inger skal bringe mig Bud derfra; thi vel har Marie det forholdsvis godt nu, men hun har haft det slemt. Og dersom der nu venter dem Embeds-Skuffelser, saa de paany skal gaae uden Udsigter, saa bliver det haardt for dem begge.
Det er af Hensyn til Marie, naar jeg slet ikke lægger Sommerplaner endnu, da jeg i Aar tager først Hensyn til hende og lader alt Andet komme som det kan; desværre ere mine egne Kræfter jo ikke til at gjøre Regning paa, saa jeg kan slet Intet før vi faae rigtig Sommervarme. Jeg kan ikke engang see ud til Julie, som 3 jeg dog længes saameget efter; hun er oppe og ret flink men har ondt ved at komme til Kræfter.
Nu maa jeg slutte, da jeg har lovet at spise hos Djørups i Dag og maa have mig en god Hvile, før den Udenlandsreise skal begyndes.
Jeg skal hilse fra Mathilde og takke for Indbydelse, men hun skal tilbage til sine Folk naar Helligdagene ere forbi. Kjærligst Hilsen
Eders trofaste
Moder
Undskyld dette Hastværk og Jadskværk.
