Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Svanholmsvej 5. 24. marts 1882
Mit Liv gaaer ikke som jeg havde tænkt mig
Fredag *Marts 1882 [24.3.18821]
Kjære Margrete!
Først en Hilsen fra Din lille Bouquet, der i Dag har maattet fortrække efter at have staaet som en stadig Hilsen fra Magleby og fornøiet. Der er vist Ingen, der har oplevet et saadant Blomsterflor i Marts, som dette Aar har bragt; Villahaverne ere aldeles fortryllende paa mange Steder, men forslaaer dog ikke mod en Skovbund med Anemoner. Erik mærker rigtignok ikke meget til at han er kommet hjem til en nordisk Vinter, saa han kan sagtens være veltilpas.
Vi er i det Hele Alle raske og Sagerne passes i god Orden; fra Hjørlunde har jeg haft meget godt Brev og fra Randers lyder det ogsaa godt. Kampmann kommer hertil paa Søndag for at insinuere sig2 hos Ministeren.
Holger er nærved at forgaae i Arbeide, da han har paataget sig at bringe Noget istand paa en Fabrik, som en af hans Lærere 2 fra polyteknisk Anstalt leder, og der hænger han i fra 6 om Morgenen til 6 om Aftenen, men haaber saa at naae saa vidt, at han kan hvile sig ud i Hjørlunde, inden han den 31te skal møde paa Logisskibet3. De lange Veie her anstrænger unægtelig meget, saaledes maa Holger langt ud til St Pouls Kirke paa Nørrebro før han naaer til sit Arbeide.
Men hvor lange end Veiene er her, saa maa jeg have Besøg af Hanne og den lille norske Pige4 og inviterer herved Frøken Nielsen5 og begge Børnene til Middag en Gang under deres Ophold. De maa selv bestemme Dagen, blot jeg faaer det at vide i god Tid; Lørdag og Mandag ere mindre heldige, thi det er de Hr Doctorers Vagtdage. Inger er her jo ikke, men saa haaber jeg at have Mathilde her. Lisbeth kan jo hente Børnene.
Man bør i Forveien bestemme, hvorledes man bedst kan mødes, thi ellers bliver det saa uoverkommeligt og derfor stoler jeg paa, at Frøken Nielsen ogsaa vil modtage min Indbydelse.
Fra Hedvig har vi ikke hørt noget særligt 3 saa det betyder vist, at det er ved det gamle; derimod er Christian6 nok atter rask dersom og har taget fat paa sit Seminaristarbeide igjen (det var da ikke Forstanden, der feilede noget).
Hvad siger Jespersen til, at Skrefsrud7 er blevet Frimurer? Skjøndt jeg ikke seer saa sort paa Frimurerne som Fader, saa synes jeg dog, det er kjedeligt; og jeg har i det Hele tabt en Deel af mine gode Tanker om Skrefsrud, siden hans Udtalelse: at nu er Talen ikke mere om hvorvidt Santalistan bliver et christent Land, men kun om til hvilken Tid, det bliver det. Jeg synes det er, at tage meget udvortes paa Christendommen.
Her har været mange Randers Folk herinde i Anledning af deres Frimurerloges Indvielse og forleden blev Dr Lassen, Honnens, Johan Vestermann, Schuster og Mygind8 truffet sammen oppe hos en Fotograf. Tro mig, Lassen bliver ordentlig pompet ved denne Leilighed, men saa har han ogsaa haft den Ære, at være til privat Middag hos Kronprindsen. – I Aften skal Knud og Erik til Bal hos Adlers9; de ere i det Hele en Deel paa Farten, hvilket jo er ganske rart især for Erik, der derved bliver bragt i Folks Erindring 4 og jo heller ikke har Noget at forsømme derved. Hans Peter har fulgt gl Tante10 til Frederiksdal11, hvor hun vil feire sin Fødselsdag for at spare Tante Ines for al den Gratuleren og Tracteren, der ellers følger med den Dag. Jeg vilde have haft Tante Hanne herind paa Tirsdag12, men hun mener, hun maa være rede til at "tage imod". Paa saadanne Dage er hun temmelig forknyt og det forøges ofte ved, at naar Jensen13 sender hende en Foræring saa er den aldrig tilpas. Den sidste for faa Uger siden√ var nu ganske vist uheldig; det er en Tegning af Elisabeth14 som Wivel15 har bragt istand og som maaskee fra Konstens Side er meget respectable, men jeg synes ikke om den.
Det kan blive deiligt at komme ned at see Eders nye Haveanlæg, men endnu har jeg slet ingen Planer. Jeg maa i Et og Alt lade hver Dag have Nok i sit og takker for hver Dag, der skrider mildt. Mit Liv gaaer ikke saaledes som jeg havde tænkt mig det; men jeg tør ikke unddrage mig√ for den Gjerning, der endnu ligger for mig og hidtil har Herren hjulpet. Tusinde kjærlige Hilsner
Eders trofaste Moder
[tilføjet på hovedet øverst side 1:] Jeg skal nu til at skrive til Valdemar han kommer til Randers i Paasken.
