Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Svanholmsvej 5. 27. februar 1882
Henrik er jo en aldeles uberegnelig Fyr
den 27de Februar *1882 [Mandag 27.2.18821]
Min kjære Margrete!
Jeg vil begynde med at sige Dig Tak for Din lille Blomsterhilsen og for Dit Brev, der jo ikke kan nøies med det Svar Hans Peter har sendt Dig, om Du end deraf har erfaret den store Begivenhed, at vi har den gamle, uforandrede Erik gaaende imellem os, som om han ikke havde været længere end en lille Tour paa Møen. Han er glad ved hvad der er skeet og udtrykker sig saaledes, at nu vil han give Kjøbenhavn den "chance" og gaaer det saa ikke, kan han jo gaae til Californien igjen. Men nu vil vi dog haabe paa, det vil gaae og at han maa komme til Ro i sit Fædreland; Ingen skjønner mere end han paa at være blandt Moder og Sødskende.
Nu er han jo beskjæftiget med at faae sig indrettet, da han helst skulde have sig en Bolig i Byen; 2 men foreløbigt skal de Hr Doctorer spise til Middag hos mig, skjøndt jeg frygter, det er mere end Christine og jeg kan overkomme. De ere saa hjerteligt kjede af at begynde paany paa Restaurationslivet, saa jeg synes, jeg maa forsøge, hvorledes det kan gaae. Jeg har jo nu ikke nogen anden Livsopgave, end at gjøre det saa godt for Børnene, som jeg paa nogen Maade formaaer, og det lader til, at det især skal blive mine Sønner, jeg kommer til at samle om mig paa de gamle Dage. De trænge maaskee ogsaa meest, især dem, der ikke har deres eget Hjem; men især trænge de meest til at holdes knyttede til Familiekredsen. Morten var her i Gaar og Henrik med Hustru venter jeg med det Første. Det er mig meget magtpaaliggende, at Henrik ikke kommer til at gaae ved en Side med sig selv og sit Liv, men at han kommer frem iblandt os og lader sig paavirke af de naturlige Forhold. Han er jo en aldeles uberegnelig Fyr, der desværre har en Deel ungdommelige Beundrere; men Aarene og Livet skal forhaabentlig rette paa Meget af hans forcerede Anskuelser. Hans sidste lille Stykke2 i "Ude og Hjemme" er ikke godt, og ved at tale med ham om det, er det blevet mig tydeligt, at han endnu er Barn i mange Ting, skjøndt han taler saa gammelklogt; 3 men det var jo da egentlig ikke at vente anderledes.
Mathilde var her Fastelavnsmandag3 og havde det godt; hun interresserer sig fremdeles levende for "Topnotering"4, men bliver dog mere rolig og adstadig. Jeg tænker hun kommer herind i Paasken, medens Inger er i Randers. – Jeg vedlægger her et Brev fra Kampmann, for at Du kan see, hvorledes Marie har det; jeg har ikke været saa lidt urolig for hende, men haaber jo nu paa, at det skal vedblive at gaae frem. Jeg troede jo nu, at hun var vundet frem til, at kunne begaae sig uden at have os i Nærheden, men det har jo nok været svært for hende, især nu saa meget er stødt sammen. Inger tænkte et Øieblik paa at tage derover strax, men det vilde jo blive saa forjaget, at det jo nok vil være til mere Glæde for Marie i Paasken; det var jo ogsaa yndigt for hende at faae Besøg af Dig, men det maatte da helst være paa en anden Tid; men før Paaske bør Du vist ikke reise for Dit Helbreds Skyld. – Ja – Julie og Marie faae Reden fuld og en stor Velsignelse er det, men det er dyrekjøbte Skatter, som det er svært at savne og svært at eie, – dog – lad mig ikke sige dette – Gud være lovet for min Deel i Livet.
Da jeg skrev til Dig om Ringkjøbing troede jeg det var mindre end Hammel, saa de naae neppe 4 derop, men saa spares vi maaskee for at komme saa langt fra hinanden.
Jeg vil længes efter at høre nærmere om den lille norske Pige5; det vilde være rart for Hanne6 at faae denne Kammerat. Hvad mener Du med at Hanne ikke kommer her, dersom hun kommer til Kjøbenhavn i Paasken? lidt maa der da kunne falde af til os og vi bo saa deilig nær Jernbanen, at vi saa let kan tage os af hende.
Nu har Du faaet et langt Brev, saa nu maa jeg slutte. Fra Tante Hanne kan jeg hilse; hun holder til her og vi holde af hende; jeg veed ikke rigtig, hvorledes det skulde have gaaet hende uden os, thi hun kan slet ikke undvære Unge og Knud og Erik betragter hun næsten som sine Sønner fordi Elisabeth7 holdt saa meget af dem.
Paa Onsdag skal vi i Anledning af Eriks Tiltrædelse8 have Djørups og et Par Andre til Middag.
Nu de allerkjærligste Hilsner til Kløverbladet fra Sødskende her ved
Eders trofaste
Moder
