Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Harsdorffsvej 7. 3. september 1881

forunderlig poetisk Duft

Lørdag *Septbr 1881 [3.9.18811]

Min kjære Margrete!

Skjøndt det vel havde været fornuftigere at vente med at skrive til Dig til jeg havde faaet Brev fra Erik og hørt nærmere fra Kampmanns, saa vil jeg dog ikke lade denne Dag gaae ubenyttet forbi, da jeg har ualmindelig Ro i Tanke og Tid; men forsøge paa at lade Dig gjøre et lille Indkig hos os. – Jeg kan ikke nægte, at Efterretningen fra Randers om det pludselige Opbrud2 har tumlet saa stærkt omkring med mig, at jeg næsten har tabt andre Tanker, men naar jeg kun begynder, faaer jeg vel nok Traaden fat igjen. Jeg har naturligviis gruelig ondt af Niels og Marie, thi en slem, slem Tid bliver det for dem, men jeg kan ikke nægte, at Kampmann har gaaet underlig vrøvlet overfor den Sag, der dog i saa lang Tid har kunnet forudsees. Hidtil har de ikke kjendt, at noget kunne komme 2 paatvers, saa de har slet ikke kunnet belave sig derpaa. Det var jo ogsaa blevet besluttet, at, da Gaarden3 ikke kunne sælges, skulde de boe der roligt i Vinter og Fru Kampmann, Mariane og Cæsarine med Børn og Pige være derovre; da kom Honnens4 sidste Søndag og gik dem saa haardt paa Klingen, at det efter megen Forhandling blev bestemt, at leie ham den. Marie har spurgt mig om Raad og jeg har ikke kunnet raade andet end: at dersom Kampmann kan finde sig i at gaae i Randers da sparer de megen Besvær og Bekostning ved at blive der, men er det ham en Pine at gaae at drive derovre, saa behøver de ikke at gjøre sig Samvittighedsnag af at flytte hertil, hvor der maaskee ogsaa lettere bliver noget Arbeide for ham. Jeg længes naturligviis meget efter at høre derfra igjen. Jeg længes ogsaa efter at høre fra Erik, men maa have Taalmodighed et Par Dage endnu.

Hvad min Hjørlundetour angaaer, da var Alt godt undtaget Veiret, men det havde for saavidt mindre at sige som det jo især var mit Ønske at leve mig sammen 3 med Julie og Børnene og det lod sig særligt godt gjøre under Regn og Rusk. Børnene ere søde og Julie er en Perle og jeg maatte flere Gange tænke paa, hvad min Søster Augusta skrev til mig, da de Julie og Morten√ vare blevne forlovede; hun skrev: "der maa blive megen Poesie over deres Liv." Nu skulde man egentlig synes at det var umueligt hvor man, (som det vel siges) anstrenger sig for at være simpel; men for mig staaer det dog som der er en forunderlig poetisk Duft over det Hele, skjøndt jeg hver Dag sad tilbords med Pigen, Karlen, Huusmanden, Drengen. Forresten er det ikke saa vanskeligt at forstaae, thi Julie er jo overordentlig fiint anlagt og Morten er jo ogsaa mindst af Alt simpel, saa hvor de To give Tonen an, der maa den klinge smukt, og det gjør den.

Marie Hansen saae jeg ikke, da hun pleier en meget syg Moster5, som hun ikke kan forlade, derimod saae jeg de Folk, som Mathilde skal være hos6 og syntes særdeles godt om dem; Konen har ligefrem et smukt Væsen. – Henrik gaaer jo der√ og har et godt Ophold og arbeider vist ikke saa lidt paa det han kalder sit Arbeide. 4 Man faaer jo ikke Noget ud af ham derom og det er jo for saavidt i sin Orden, som det jo i sin Tid vil blive kjendeligt nok. Har Du seet, at hans første Arbeide nu er bebudet og er betitlet Kirkeskuden7. Gud veed, hvad det er; jeg har ikke Begreb derom, men er naturligviis i stor Spænding. Morten maa aabenbart have god Tro til Henriks Evner i den Retning ellers var det snarere, at gjøre ham Fortræd, at lade ham gaae derude og passe sig selv. – Med Hensyn til Giftermaal, da afhænger det jo af, om det gaaer godt med Forfatterskabet og om Mortens Skole gaaer godt i Vinter, thi Maries Forældre er neppe tilsinds at lade hende flyve af uden videre. Faderen vil nok hjelpe dem til en lille Bedrift med 1 Hest og et Par Køer i Nærheden af Høiskolen. Jeg troer, hun er en fortræffelig Pige, men dermed er det ikke sagt, at Forskjellen i Opdragelse ikke vil kunne føles; – dog – jeg haaber det bedste.

Blot nu Skarlagensfeberen ikke vil skræmme Eleverne til Vinter; thi hvormeget jeg end føler, at der leves et smukt og elskeligt Liv derude, saa kan jeg dog ikke lade være at ængste mig for, hvorledes Pungen skal bære det igjennem. Julie er forresten en udmærket Huusmoder.

 
[1] besøget i Jørlunde varede fra fredag 26.8. til fredag 2.9.1881 (Mortens almanak). Jf. også note 7. tilbage
[2] det pludselige Opbrud: Kampmanns måtte fraflytte boligen Tøjhushavevej 2. tilbage
[3] Gaarden: ejendommen Tøjhushavevej 2, som etatsråd Kampmann lod bygge i 1862. I dag (2005) er her kontorer for skifteretten i Randers. tilbage
[4] Honnens: G.A. Honnens, Kampmanns efterfølger som herredsfoged. tilbage
[5] en meget syg Moster: Ane Kirstine Jensen i Gundsømagle. tilbage
[6] de Folk, som Mathilde skal være hos: gårdmand i Sundbylille Jens Svendsen og hustru Kirsten Marie. tilbage
[7] Kirkeskuden: i det samme dag udkomne nummer 205 af Ude og Hjemme, s. 488 bebudes i en oversigtsartikel Kirkeskudens udgivelse. Bladet har altså været holdt hos familien. tilbage