Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Harsdorffsvej 7. 15. august 1881
endnu føler jeg mig heel omtumlet
den 15de August *1881 [Mandag 15.8.18811]
Min kjære Margrete!
Det gaaer nok ikke an, at jeg venter paa en samlet og rolig Stund for at skrive til Dig, thi endnu føler jeg mig heel omtumlet og for det Første bliver det neppe stort anderledes. Saa hvorledes det saa bliver saa maa jeg dog have sagt Dig og Din kjære Husbond Tak for denne Sommer og for al den Kjærlighed jeg med alle mine har fundet hos Eder. Lisbeth kom meget glad og fornøiet hjem og Syltetøiet fik vi ogsaa bjerget i god Behold, skjøndt det saae lidt ængsteligt ud, da vi aabnede Kassen, thi lidt af Jorbærsaften var løbet sin Vei. Jeg siger Dig hjertelig Tak for det.
Selv fik jeg da sagt Farvel til min 2 kjære og kjærlige Erik2, men der vil jo gaae Tid inden jeg kommer tilrette med at savne ham; jeg beflitter mig imidlertid paa at holde godt fast paa den Glæde, det har været at have ham her og saa bie stille paa, hvad de kommende Dage skal bringe ham.
Han forlod os Søndag Morgen Kl 8½, ledsaget af Morten og Hans Peter, men da Skibet ikke skulde afgaae før henimod 12, kjørte vi Andre til Toldboden og bragte ham derfra det sidste Levvel. Det daarlige Veir forfulgte ham til det sidste, thi det var under de voldsomste Byger at han visiterede sin Ladning og det øsede saaledes, at Knud maatte opgive at følge ham til Helsingør, hvilket var Bestemmelsen.
½ Time før han tog herfra overraskedes vi af Marie, der er kommet herind for at hente sine Børn; hun bliver her til Torsdag. Egentlig vilde hun være her, men da lille Margrete er lidt syg har vi endnu ikke seet meget til hende.
Det næste, der saa staaer for er Holgers 3 Examen der skal foregaae i 4 Dage af næste Uge; der er kun 3, der skal op, saa enten er vel Censorerne meget kjede af at sidde over saa faa eller meget glade over at slippe saa let. – Naar den saa er overstaaet tænker jeg at tage ud til Mortens3, for dog engang at være der lidt i Ro. Henrik er der nu og hans Marie er nogle Miil derfra for at pleie en syg Moster4, hvor hun dog kun bliver til denne er blevet rask, da hun savnes i Hjemmet.
At Mathilde skal til en Bondegaard5 at lære Meiere, synes Du neppe om og i Begyndelsen var jeg heller ikke tilfreds dermed; men jeg erkjender, at Mathilde aldeles ikke er skabt til at bevæge sig paa en Tallerken, hvilket er alle Smaa-Kjøbenhavneres fælleds Lod, at sige inden Døre; og med Hensyn til at være Meierske, da troer jeg nok, der er noget meget mere tilfredstillende deri end i at være Huusjomfru, saa nu kan hun jo forsøge sig. Det er meget flinke 4 Folk, hun skal til; Konen har været Huusjomfru i en Præstegaard – troer jeg da nok.
Tirsdag.
Jeg fik ikke mit Brev afsted Igaar, thi Inger kom fra Kampmanns og var ikke glad ved lille Margrete, saa jeg vilde opsætte at skrive til jeg havde seet Natten gaae.
Natten har været god, men hun ligger endnu med Opkastninger, saa det vil vist tage Tid før hun kommer over det; man er naturligviis ængstelig for det kjære lille Barn, der saa nylig har været saa√ syg. Dersom du ikke hører herfra, saa er det et godt Tegn.
Vil Du sige mig hvorledes det skal være med den Vadsæk og Kurv, Lisbeth havde med. Jeg kan jo sende den, naar det skal være, men jeg har tænkt mig, den hellere maatte blive til I skulle have noget tilsendt.
Lisbeth beklager meget at hun ikke fik sin egen og Din Chokolade med.
Nu maa jeg sige Stop. De kjærligste Hilsner til Emil, Hanne, Fru Zeuthen og lille Millemand6 fra os Alle ved
Bedstemoder
