Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Adelgade 14, Randers. 9. februar 1881
min Levemaade fra Morgen til Aften
den 9de Februar *1881. [Onsdag 9.2.18811]
Min kjære Margrete!
Tak for Dit rare lange Brev der ikke var mere end 2 Dage gammelt. Jeg sætter mig allerede til at besvare det for at du ikke skal være uvidende om, at Hedvig har det betydeligt bedre. Hun blev sidste Fredag bragt op paa Sygehuset fordi Lassen ansaae det for at være hende tjenligt kun at have ganske fremmede om sig; og efterat den første Nat og Dag var stridt har hun ogsaa haft det meget bedre; har ofte talt heelt fornuftigt og spurgt til de Diaconisser, hun kjender i Kjøbenhavn, har sendt Hilsen til hver især af dem hjemme og er begyndt at spise; men der maa Ingen komme til hende og hun skal holdes saa meget i Ro som mueligt. Hun har 2 selvfølgeligt heller ikke kunnet faae det Brev, Du har sendt hende, men det bliver nu gjemt til hende; de Andre har bedet mig takke Dig derfor. – De Andre har jo ogsaa faaet det bedre, nu de ikke har den Ynk for Øie, men det er jo svært nok endda.
Her har vi det i god Fremgang; Ingers Finger kommer sig godt. Jeg er meget taknemmelig for, at jeg nu dog kan tænke lidt paa mine Sager og foreløbigt er det Holger, der skal have en Omgang for at være nogenlunde udrustet til Kjøbenhavnsfarten. Hans Peter har faaet i Kommission at leie et lille Værelse til ham, saa vidt muelig i sin Nærhed, at de kan have saa meget Fælledskab som mueligt. Holger skulde nemlig helst bo i Nærheden af Holmen. – Valdemar2 er meget glad ved at tænke os i Kjøbenhavn; det vil jo ogsaa blive mere opmuntrende for ham, at besøge os der; han er forresten meget godt tilfreds med sin Stilling i Aalborg. Mathilde bliver hos Mortens til noget ind i Mai, men jeg vil ikke undvære hende mens Erik er hjemme, 3 det vilde blive altfor kjedeligt for Erik og os Alle, om hun Inger skulde gaae og sjokke i Huset hele Dagen, hvilket vilde blive en Nødvendighed, naar man dog ikke kan eller vil lukke Dørene for dem, der gjerne vilde samles med os. – Det bliver naturligviis en extraordinair Sommer, hvor vi ikke vil lade os trykke mere end nødvendigt; vi trænge saa meget til et friere Aandedræt. –
Men nu vil jeg til at tale lidt om Din Skrøbelighed, min søde Margrete! thi jeg giver mig ikke tilfreds med, at det bliver vist ikke anderledes. Det er jo ikke let for en Husmoder, der skal see de andre i Huset tilgode, at tage tilbørlig Hensyn til sig selv; men naar det er en Nødvendighed er det uforsvarligt at være forsømmelig. Jeg indrømmer gjerne, at der neppe er stort at gjøre før Sommeren kommer; men jeg var dog slet ikke tilfreds med, at see Dig afvise de røde Unævnelige med en Harefod3, thi at holde Fødderne og Underlegemet varmt er en absolut Nødvendighed. Dersom I sover i et koldt Værelse bør Du ogsaa varme Sengen med en Steen; men først og fremmest er der altid det Foreløbige at gjøre, 4 at passe Diæten. Det var først da jeg kom i Gang med den Diæt, jeg nu holder, at al det Øvrige kunde hjelpe; og det var endda ikke Lassen, men hans Amanuensis Heilmann4, der her var den bestemte. Det er just ikke givet, at Du netop skal følge den samme Regel, men jeg troer dog enhver svag Mave vil befinde sig vel derved; derfor skal Du nu kjende min Levemaade fra Morgen til Aften. Om Morgenen Kl 6 varmer jeg en Kop skummet Mælk over Natlampen til at begynde med. Senere faaer jeg kogt Mælk med lidt Kaffe i, og gammelt eller ristet Franskbrød og Tvebakker til. Til Frokost 1 blødkogt Æg, meget blødt, med meer Franskbrød og en Snaps Rødvin med 50 Kinadraaber5. Til Middag Vælling, Mælkegrød- eller brød, og til Nød lidt Grød, der dog altid maa være meget blød; men aldrig Suppe, Øllebrød, sød Suppe eller Kjærnevælling. Faaer de Andre Eftermad, jeg tør smage, saa piller jeg lidt ved det, men om Eftermiddagen faaer jeg mit reglementerede Kjød, som jeg skal have, helst lidt√ Kalvekarbonade, der ikke er ret meget stegt og uden Sauce, jeg spiser det i Reglen koldt; skrabet Beuf, der 5 ikke er for meget stegt og uden Løg og Sauce kan ogsaa gaae. Til denne Kjødret faaer jeg atter Viin og Kina og om Aftenen atter varm Mælk med Franskbrød og Tvebakker; men aldrig Thee, Øl eller rigtig Kaffe.
Du seer, der er slet ikke noget uoverkommeligt i dette, men det gaaer naturligviis bedst, naar man har en Inger til at passe paa sig. Jeg maa huske at tilføie, at jeg meget nødigt maa tage ind for min Mave6; men dette kan vel ikke gjælde Dig. Nu kan Du jo spørge Din Doktor om dette; jeg tør naturligviis ikke paatage mig noget Ansvar. I Begyndelse var Mælken mig meget imod, men det er heelt forbi. – Hvedebrød, Kager og i det Hele Sukker har jeg ikke godt af, men naturligviis heller ikke surt og fedt.
I vil nok trække dygtig paa Smilebaandet af min lange Skrivelse, men hvad jeg har paa Hjerte maa jeg jo have frem, og det varer jo unægtelig en Stund endnu før vi kan tales ved; men det gaaer jo dog godt frem mod Lyset og Varmen og er jeg først i Kjøbenhavn saa kommer I nok snart derind; det haaber jeg paa. –
6 Hvorledes gaaer det med Lærerinden? har I aldrig tænkt paa, at faae en Jevnaldrende af Hanne til at dele Underviisningen og Udgiften? – Om Tante Hanne7 veed jeg kun, at hun har skrevet til Knud, at i Nykjøbing kan hun ikke blive, men vidste ikke hvor hun skulde vende sig hen; jeg haaber, hun tager foreløbigt til Lendrops8.
Fra Børnene her har jeg mange, mange Hilsner til Eder alle tre; Kampmanns har jeg ikke seet i et Par Dage, men i Søndags havde de en fiin Thee dansant9, saa deri ligger at de ere glade og har det godt. Kampmann havde jo tænkt noget paa Fahnø, men er blevet det fraraadet.
Tag nu tiltakke med dette lidt jadskede Brev, men det trætter mig meget at skrive, saa derfor bliver det som det kan. Jeg kunde skrive meget om Eva10 og mange andre Ting, men det gaaer ikke an. Tusinde kjærlige Hilsner fra Eders trofaste
Moder
Jeg maa da huske at fortælle at "Ridderen af Randers Bro"11 er opført her√ 26 Gange i Rad for propfyldt Huus; det er især Landboerne, der ere begeistrede.
