Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Adelgade 14, Randers. 31. januar 1881
læst Eva med stor Glæde
den 31te Januar *1881 [Mandag 31.1.1881]
Kjære Margrete!
Nu kom Inger fra sit daglige Besøg hos Jacobsens og jeg kan saaledes give Dig paalidelig Underretning om den søde Hedvig1, hvilket jeg kan forstaae, Du længes meget efter. Hun ligger fremdeles hen uden at kjende Nogen og uden at tale; men da hun af og til giver Tegn paa Bevidsthed og kan sove og nyde lidt, kalder Doctoren det bedre. En forunderlig Tilstand er det og svær for de Omværende, dog føle de det som en Lindring med den Ro, der er indtraadt. Fru Jacobsen og Anna2 ere nærved at segne under det og det var 2 paa høi Tid Marie3 kom hertil. Om et Par Dage skal jeg atter skrive, at du kan følge med under denne Krisis.
Vi have ogsaa været bekymrede for lille Erik, der har haft slem Rosen i sit halve Hoved, men nu er det i kjendelig Bedring; det er nok en meget ualmindelig Sygdom hos saa smaae Børn. Inger laborerer fremdeles paa sin høire Tommelfinger, saa der vil vist gaae Tid før hun kan skrive og spille, saa det er rigtignok godt, jeg selv kan begynde at føre Pennen; men jeg maa jo passe paa, at jeg ikke paany skal spolere mig selv. Jeg synes ellers, det gaaer godt frem, men jeg tør heller ikke gaae det mindste udenfor den anordnede Diæt, der først og sidst er Mælk. Siden Tante Caroline4 reiste har Fru Wodschou5 været her om Eftermiddagen, 3 men nu skal det snart høre op. – Det har unægtelig været en trang Vinter for os og jeg har lidt mistvivlet om, at blive nogenledes rask til Erik kommer, men nu lysner det dog. Inger har ogsaa haft det strengt og været umaadelig bundet. Mathilde har vist ogsaa haft sit Læs, thi i den strenge Vintertid falder Alt saa trangt. Julie har lidt ondt ved at komme til Kræfter.
Hans Peter har da forsøgt paa at faae et laud til anden Examen6, men naaede kun anden Karakteer, der ikke kan hjelpe til Stipendier, jeg havde ikke ventet mere; nu har han gjort, hvad han kan.
Stakkels Tante Hanne7, hvad siger Du om hende? maaskee falder det hende lettere, end vi tænke, thi hun har vist taget Bekymringen 4 forud; jeg længes meget efter at høre hvad hun bestemmer sig til.
Om Flytningen8 faaer jeg ikke skrevet i Dag; vi tænke ogsaa saa lidt paa den i denne Tid, hvor der er saa meget andet. Nu maa ogsaa dette være nok.
Hils din kjære Husbond og lille Hanne
Din trofaste
Moder
vi har læst Eva9 med stor Glæde
