Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Adelgade 14, Randers. 10. december 1880
vore Flyttetanker
Fredag *Decbr. 1880 [10.12.18801]
Min søde Margrete!
Dette Brev kommer vel neppe til dig før paa Din Fødselsdag og skal derfor allerførst bringe min kjærligste Hilsen og mine bedste Ønsker for Dig i Dit nye Aar; og hvor fattigt det end er, ikke personligt at kunne give Møde, saa synes jeg dog, jeg er Eder lidt nærmere ved selv at kunne føre Pennen.
Deraf kan du med det samme skjønne, at det nu gaaer godt fremad med mig, om det end, i den trange Vintertid, gaaer seent med at vinde op i Kræfter og Livsmod. – Jeg blev jo ogsaa heelt ilde tilmode ved at erfare, at Du, mit kjære Barn! ikke var kommet med til Kjøbenhavn og jeg havde ikke saa lidt ondt af Dig ligesom det jo ogsaa er trangt, slet 2 ikke at kunne være til lidt Hjelp og Raad. Naar Du mener at have det omtrent som jeg, saa kan det jo gjerne være, at vi har lidt Fælledskab der ogsaa, men det gaaer dog nok ikke an, at kurere paa Dig efter den Maalestok. Imidlertid kjender jeg jo tilstrækkeligt til at lide af Flauhed, og naar dette er den saakaldte falske Sult, saa har det ofte kunnet hjelpe at bruge en Blanding af Magnesia og Soda, en god ½ Theeskeefuld 3 Gange daglig. Men det kan jo ogsaa være, Du virkelig trænge til noget, uden at kunne taale den almindelige Mad. Jeg skal fortiden spise 1 blødkogt Æg og 3 store√ Kopper varm skummet Mælk dagligt, samt lidt let Kjødmad; og nu kan jeg desforuden begynde lidt paa den daglige Mad. Men det er jo taabeligt at lade dette være Norm for Dig; Du maa jo være lydig under Din Doctor; og har Du ikke ret Tillid til ham, burde Du henvende Dig til Doctor Køster2, der kjender Din Natur ud og ind.
3 I Dag skal jeg tracteres med kogte Høns, som den søde Anna la Cour3 har sendt mig; hun lærer ogsaa at have Deeltagelse for dem, der lide ilde, thi hun er en skrøbelig lille Kone; fortiden er hun sengeliggende af en indvendig Betændelse, men Doktor Petersen, som er deres Læge og som de ere glade ved, trøster dog nok med, at der nok kan faaes Bugt med Ondet.
Hedvig har maattet tage til Doctor Lassen og han har dog nok faaet hjulpet lidt paa den store Skrøbelighed. Han skal have udtalt, at det indvendige Onde trykker baade paa hendes Hjerte og Hjerne.
Fra Inger har jeg mange Hilsner; hun vil med al Glæde tage imod et Par varme Strømper, men jeg protesterer paa det eftertrykkeligste mod at Du giver Dig til at jagstrikke, thi der er Intet mere anstrengende for Nerverne end Strikning. Idethele maa Du alvorligt indskrænke Din Juletravlhed og i en saa stor Familie som vor kan det slet ikke tænkes at holde det vedlige med den Slags Smaafornøielser. Jeg for mit 4 Vedkommende har aldeles opgivet Æveret, thi jeg kan ikke engang taale at tænke derpaa endsige mere. Men jeg har jo ogsaa 10 Fødselsdage4 blandt Børn og Børnebørn i Decbr og Januar, foruden Julen. Forresten kommer jeg i Tanker om, at Ingers staaende Ønske er virkelige Kjøkkenforklæder, da hun jo fortiden er temmelig optaget af Husvæsen.
Inden jeg slutter maa jeg have rørt ved vore Flyttetanker. Jeg er i Sandhed ikke ivrig derfor, eller har stort Mod derpaa; men under min Sygdom er det blevet mig klart, at naar Kampmanns flytter herfra engang5, saa bliver her saa trist for os at være, at det bliver for svært at bære, da Vorherre dog har givet os saa mange til Støtte og Glæde. Inger vilde jo sikkert faae tilstrækkelige Timer; men det vil dog blive altfor svært for hende, engang at staae alene tilbage i Randers og kun være bundet af sine Timer. Men i det enkelte har jeg endnu Intet bestemt, men bier paa Erik, om han skulde have noget Ønske; det er jo heller ikke saa let at tage Afsked her og især fra Kampmanns.
Dette Brev skrevet i adskillige Partier og inden jeg er blevet færdig, har Inger dog naaet at skaffe mig en lille Gratuleerting, der kan følge med Brevet og gjøre det til et rigtig Fødselsdagsbrev. Gud give det maa træffe Dig rask, saa ved jeg og at Du er glad og taknemmelig for al Guds Naade. [fortsættes nedad i venstre margin:] Hils nu Dine 2 Kjære paa det hjerteligste fra Eders trofaste Moder.
