Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Adelgade 14, Randers. 24. august 1880

jeg er afbrudt af disse Visitter

Tirsdag *Aug. 1880 [24.8.1880¹]

Kjære Margrete!

Da jeg dog gjerne vil møde med en Hilsen paa Eders Bryllupsdag², maa jeg vel allerede i Dag fæste den paa Papiret, thi hvor hurtigt en[d] Tanken finder Vei over til Eder, saa er og bliver ~~dog~~ den virkelige Afstand ikke til at overflyve, og hvordan min egen tunge Krop nogensinde skal komme saa vidt, det kan jeg ikke rigtig forstaae nu.

Men det er jo heller ikke derom der skal tales nu, men kun om, at alle gode Engle maa holde Vagt om Eders Arne i mange gode Aar ligesom i det Aar, der nu er svundet. Jeg synes jo nok, efter Alt hvad der er skeet, at det maatte være meer end eet Aar siden, vi vare samlede paa den Høitidsdag; og at den Tid staaer for mig som meget lang, er vel egentlig ikke noget særligt godt Tegn, men det beviser dog Et, nemlig: at Din Husbond og Dit Barn ere blevne gamle i vor Kjærlighed og ere faldet 2 sammen med Alt hvad der er mig kjært, saa jeg synes, de har hørt mig til i mange Tider.

Nu vil jeg haabe paa at være hos Eder den næste Bryllupsdag, thi, vil Vorherre være mig saa naadig, at Erik maa komme godt hjem til næste Sommer, saa faaer jeg vist ogsaa Mod paa at komme paa Farten og forny mit Bekjendtskab med noget af den store, vide Verden. Min Reise i Aar var forhastet og jeg fik først rigtig Fred, da den blev opgivet, og jeg vilde ogsaa ligefrem ikke kunnet taale den, thi Morgen og Aften er dog kold nu efterhaanden. – Jeg faaer jo ogsaa nok at leve af en lang Tid af Vinteren, thi først bringer jo Mathilde³ af sin Overflod og i November kommer Inger med Posen fuld.

Du kan tro, jeg glæder mig til at faae Mathilde hjem, thi deels trænger jeg ligefrem til hendes Hjelp, men især er det dog den Luftning fra mine Kjære, som hun bringer med sig, jeg længes efter, ikke at tale om, at jeg jo ogsaa er øm om de 2 Maaneder, hvori jeg kan beholde hende. – Jeg er godt tilfreds med, at hun skal til Mortens, og det i alle 3 Henseender, men det er altid svært at slippe dem ud i Verden, hvor tydeligt man end føler, at Hjemmet ikke kan holde dem, og det er ogsaa svært at mindes gjentagende om, hvor let man bliver ganske ene. – Dog – lad mig ikke komme ind paa dette, men huske paa det, der er, og det jeg har; og lad mig ogsaa huske at sige Tak for Mathilde og Hans Peter. Det blev et forsvarlig langt Besøg, især af Hans Peter; hvorledes mon det vil smage ham at tage fat paa Læsningen efter det lange Driveri. –

I faa vist et lille Besøg af Niels og Marie, thi Marie er allerede i Kjøbenhavn og Niels reiser den 2^den September. Inger reiser den 4^de; hun er nemlig indbudt til at være hos Djørups paa Sølvbryllupsdagen⁴. Hun gjør saa en lille Tour til Helsingør og Hjørlunde inden hun begynder Arbeidet den 15^de. – Valdemar fik sig da en lille Ferie og var rask og livlig; han var paa Fussingø et Par Dage. – Vi lide naturligviis en heel Deel af Varme, men det varer vel ikke længe før vi klage over Kulde.

4 Forresten have jo Inger og jeg været meget betagede, ja næsten syge, ved at gaae og tænke paa al den Elendighed i Frederiksborg⁵, og vi gaae nu og længes meget efter at høre fra Morten, der vilde tage dertil⁶ sidst i forrige Uge, for at høre lidt nærmere om det Alt. Det er ikke til at fatte, at den Mand har gaaet med en saadan Synd paa sig, og det er ikke til at fatte, hvorledes Konen og Børnene kan bære det. Ogsaa for Hostrups maa det være forfærdeligt. Man bliver heel bange for sig selv, naar saadant kan skee; men, som sagt, vi længes meget efter at høre nærmere derom.

Den anden Begivenhed, Marstrand-Giftermaal⁷, svinder betydeligt ind ved Siden af; det er da ogsaa aldeles lovligt baade for Gud og Mennesker, og jeg for mit Vedkommende under ham godt, at faae en Hustru til at dele sin Livsaften med, thi saadan en gammel, eenlig Mand er svært stillet og Døttrene kan ikke magte den Gjerning om de end nok saa gjerne vilde; tilmed gaae de jo hver sine Veie, naar Tiden kommer. Petras Giftermaal⁸ har vel givet det sidste Stød til den Sag. – Fra Inger har jeg mange Hilsner 5 hun har været saa optaget i Eftermiddag at jeg ikke har kunnet faae fat i Frøken Bernhardts Adresse; men jeg skal nok huske at sende Dig den, at Du kan besøge hende, dersom Du skulde komme til Kjøbenhavn. Inger har haft 2 sjeldne Besøg i Dag af Fru Balle⁹ og af Fru Balthasar Berg¹⁰, der ønskede at hun skulde spille med deres yngste Datter, hvorover Inger føler sig særlig stolt.

Den sidste Deel af mit Brev er vist temmelig forstyrret, thi jeg er ogsaa afbrudt af disse Visitter og nu sidder Fru Vodschou¹¹ og venter paa mig; hun er særlig interressant da hun lige kommer fra Frederiksborg.

Men først vil jeg have mit Brev færdigt inden Kampmann og Piperne komme for at drikke Thee med os. Derfor kun de allerkjærligste Hilsner til Jespersen og lille Hanne.

fra Din trofaste
Moder