Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Adelgade 14, Randers. 2. august 1880
Bylivet føles med hele sin Indskrænkning
den 2den August *1880 [Mandag 2.8.1880]
Min kjære Margrete!
Idag vil jeg begynde mit Brev med Hilsen til Trekløveret i Magleby, thi inden jeg begynder at udtale mig om andet, maa jeg have sagt at jeg sender Hilsen over Hav og Land til Eder og vilde længes meget efter Eder, dersom jeg ikke kunde sende de forskjellige Budbærere, der inden Vinteren kan bære mig Magleby nærmere. Nu har jo Knud været Togfører for den Hærskare, der, efter hans Tegning, holder Indtog i Præstegaarden, og det varer vel heller ikke saa længe før Mathilde og vel ogsaa Hans Peter indfinde sig; og det skulde gaae underligt til om ikke Kampmann og Marie fandt Vei over til Eder engang i September. Kort sagt, Eders Gjæstfrihed vil nok komme til at staae sin Prøve, men Jespersen vil nok forstaae at holde den paa det rette Punkt og desforuden maa man bringe sig selv det Ord til Minde: "at mange have, uden at vide det, herbergeret Engle."1
2 Nu jeg selv sidder i en snever Leilighed2, hvor Bylivet føles med hele sin Indskrænkning, saa forstaaer jeg mere end nogensinde, hvilken Velsignelse det er, især for Ungdommen, at kunne slange sig lidt i Skov og Mark og ret smage vor korte Sommer. – Denne Fryd har jo de fleste af mine haft i den sidste Tid, thi Veiret har været godt og gode Venner har taget godt imod dem. Kun Henrik3 og Valdemar har maattet blive paa deres Post; men Valdemar venter jeg dog hertil om 8 Dagestid og vil da gjøre mit bedste for at han kan nyde sin Fritid. – Inger kom hjem i Torsdags, men havde ikke Lisbeth med; hun befandt sig altfor vel hos La Cours4 til at kunne løsrive sig, da de gjerne ville beholde hende. Ogsaa hos Kirkebys5 havde baade hun og Inger haft det fortræffeligt. Kirkeby er nu saa rask, at han for første Gang prædikede 2 Gange den Søndag, Inger var der, men svag er han jo. – Inger syntes meget godt om at være hos Anna og syntes navnlig meget bedre om la Cour end hun havde ventet. Huset gaaer meget regelmæssigt og vel ordnet og de tage sig begge meget af deres Sager. Desværre er Anna ikke saa rask som ønskeligt; hun gaaer med en Underlivs-Svaghed, der vist er temmelig alvorlig; imidlertid er baade hun og Forældrene trøstige og det kan forhaabentlig ogsaa nok bringes i Orden.
3 Holger og Hans Peter have haft god Lykke paa deres Tour og have besøgt Kolding, Skamlingbakken, Christiansfeldt, Haderslev, Gram (Lise Møller) og Ribe. Holger kom hjem i Gaar, men Hans Peter blev endnu lidt i Gram og hvor han saa stunder hen, veed jeg ikke. – Jeg havde det yndigt ude hos Marie og hendes søde Børn, men har dog bag efter været lidt Patient, dog ikke sengeliggende; jeg duer ikke til at færdes.
See det var nu en lang Historie om os selv og et godt stort Punktum6 har jeg faaet sat, saa nu er det nok paatide jeg fortæller om Hedvig7. Jeg har ikke seet hende siden jeg sidst skrev, men jeg var 2 Gange hos hendes Moder, medens jeg var ude hos Marie. Man skulde jo synes, at saa vidste jeg alt fra den bedste Kilde, men det er egentlig ikke Tilfældet; thi Fru Jacobsen vil gjerne dække over det, der er bedrøveligt og hun er jo heller ikke forpligtet til at kramme ud med Alt til mig: At jeg ikke har seet Hedvig kommer af, at hun har været i Kjøbenhavn og er efter sin Hjemkomst paa Kristiansborg8. Nogle Dage efter at Evaldsen var reist blev hun saa betagen af Længsel og Uro, at der ikke var andet for end at lade hende reise. 4 Bang fulgte hende derind og havde hende tilbage med en 5 a 6 Dage efter; hvorledes hun har det efter den Tour, veed jeg ikke rigtigt, men jeg kan begribe, at hun maa være sjæleligt og legemligt opløst, og der vil vist gaae lang Tid før hun vinder op igjen, om hun saa nogensinde kan vinde saadan frem, at hun kan følge sin Ven, som hun dog sikkerligt er kommet til at skatte høit. Det er meget tungt for dem begge, men er det blot saa, at deres Kjærlighed voxer, saa er dog det bedste frelst. –
Jeg vil nu slutte med, hvad jeg efter Formen skulde have begyndt med, at takke Dig for Dit kjære Brev. Jeg har haft mange kjære Breve fra Børnene i de sidste Dage, ogsaa fra Erik, der har det ved det gamle; dog har han haft en Modgang, nemlig at maatte lade sin gode og kostbare Hest skyde, da den fik Stivkrampe. –
Jeg længes efter at faae nyt Brev fra Mathilde, der i disse Dage rimeligviis kommer til Kjøbenhavn fra Frerslev.
Nu ogsaa til Slutning kjærlig Hilsen
fra Inger og Moder
