Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Randers præstegård. 8. april 1880
paa Vragstumperne af det gamle Hjem
Torsdag *April 1880. [8.4.18801]
Min søde Margrete!
Jeg har egentlig været lidt urolig over at Inger2 intet Brev har faaet fra Dig i Anledning af den 6te; men jeg er kommet i Tanker om, at Du maaskee endnu troer hende i Kjøbenhavn, ligesom jeg ogsaa frygter, at vi har været utilbørlig lunkne i at skrive herhjemmefra. Nu faaer Du maaskee samtidigt Brev fra Kampmann og mig, men det skader da heller ikke.
Først maa jeg da sige, at vi glæde os til Eders bebudede lille Besøg, der falder meget beleiligt idet vi til den Tid forhaabentlig er kommet ret godt i Orden i den nye Bolig, og jeg vil meget hellere, at I skal see mig der, end see os her flyde paa Vragstumperne af det gamle Hjem. Her fremstaaer en heel ny St. Mortens-Præstegaard, idet al dens oprindelige Storartethed paany kommer frem, og jeg tvivler ikke om, det bliver smukt og smagfuld, men for mig er det naturligviis, som om alle Huusguderne forlod den. – Det kan naturligviis ikke være anderledes – kun længes jeg efter at komme bort og Onsdagen den 21de flytte vi. – Hos Kampmanns 2 staaer det saa vel til, som man tør vente. Marie er begyndt at komme op, men ængster sig for den lille Dreng3, der seer daarlig ud, da han faaer Flaske. Denne Gang skulde de jo være saa fornuftige og sparsommelige; men i Dag har Kampmann dog skrevet efter en Amme til alle Jordemødre i Rougsøe med flr. Herreder, og jeg synes ogsaa det er i sin Orden at den lille Skat faaer ligesaa god Behandling som de Andre.
Lille Hack og Eva er her endnu, men skal hjem imorgen; det er søde og sunde Børn, der har været mig til ligesaa megen Opmuntring som Besvær. De har vrøvlet saadan for mig om Dagen, at jeg ikke har haft andet end Vrøvl at tænke paa om Natten, og derfor har sovet ualmindelig godt; men min Hoste har jo ikke haft særlig godt af mine Toure ud til Marie, saa nu maa jeg holde mig lidt inde.
Inger kom da særdeles glad og fornøiet hjem Mandag Aften; hun havde jo været samlet med en Mængde kjære og glade Mennesker, deriblandt Morten og Julie, hvilken sidste dandsede for første Gang siden sit eget Bryllup. Knud var en Dag inde i Kjøbenhavn; han havde det godt, ligesaa Hans Peter og hele Slægten. Henrik kommer hertil inden Flyttedag4 og bliver til den 5te Mai, da han skal møde ved Ingenieurerne. – Imorgen Aften venter jeg Tante Mathilde paa Gjennemreise fra Norge og Morten kommer 3 senere, saa det seer heel livligt ud med Besøgende. Ja, Gud skee Lov! at jeg har saa mange at leve for og tænke paa, ellers vilde det være meget, meget fattigt for mig.
I Dag har jeg faaet Forlovelseskort fra Nykjøbing5 og glædet mig meget derover; Erik Borgmester har jeg holdt af fra han var Barn og Mette Marie har jeg rigtig gode Tanker om. Hvem skal vi nu anbefale at komme derned for at forloves?
– Jeg vil haabe, Du har faaet Prøverne fra Harder6; Mathilde havde givet sig god Tid, saa jeg maatte tage det i min Haand; hun har jo ogsaa nok at tage sig af, det store, lille Menneske; hun bliver endnu en 8-Dagestid derude.
Vedlagte Billede har Knud kjærligt ladet aftage til alle sine Sødskende; han har vel syntes godt om det. Det er underligt at man nogensinde kan have seet saaledes ud.
Nu haabe vi altsaa paa at see Dig komme med Din Emil og lille Hanne og saa bliver der meget at forhandle om al det Nye, I gaaer imøde og det Gamle med sine Minder. Alt er jo godt, naar det annammes med Taknemmelighed. – Fru Bredstrup7 har bragt mig Hilsen fra Eder. – Hilsen og Farvel
Eders trofaste
Moder
