Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Randers præstegård. 27. februar 1880
engang endnu see paa min nye Leilighed
Fredag *Marts 1880. [27.2.18801]
Kjære Margrete!
Da jeg har Lyst til at sende Dig vedlagte Brev, tør jeg ikke lade det blive ældre, og Du faaer med det samme høre fra os, skjøndt jeg ellers ikke tør paatage mig, at sende Brev til mine Børn hver 8de Dag, thi det kan ikke overkommes. Tak fordi du sendte mig Brev trods Travlheden; jeg var saa længselsfuld efter at høre fra Eder. Hver Gang det er mildt Veir saa glæder jeg mig for mig selv og alle Mennesker, men jeg troer næsten meest for Jespersens Skyld, thi for ham synes jeg, det maa have saa grumme meget at sige. Siden jeg sidst skrev har vi forresten haft en ualmindelig Uge og den har slet ikke været rar; thi den Hæshed hos Mathilde2, jeg sidst skrev om førte til en alvorlig Forkjølelse, der for en Deel har holdt hende i Sengen, saa hun først i Dag er begyndt at komme i Kjøkkenet igjen. Og ved Siden deraf har Holger haft en slem Tour, idet han har haft Jernfliser i det ene Øre, 2 der naturligviis voldte ham store Smerter og krævede omhyggelig Behandling, idet han maatte have kolde Omslag baade Nat og Dag. Nu er dette dog ogsaa forvundet og han er i Dag paa Arbeide, men det har været en streng Tid for min søde Inger og jeg har været heel bange for hende, men hun lader dog til at være kommet uskadt derover. Jeg er jo selv til saa lidt Tjeneste, da jeg endnu holder mig inden Døre, men Mathilde har jeg dog haft hernede. Idag vilde jeg prøve en lille Kjøretour og skulde saa med det samme engang endnu see paa min nye Leilighed3, for ret at kunne vurdere, hvormeget Boskab, jeg tør føre derop. – Hos la Cours har de trange Dage, thi den gamle Frue4 har været meget syg siden Begravelsesdagen5 og kommer neppe over det; hun er jo 85 Aar, men Døttrene6 vilde saa usigelig gjerne beholde hende lidt, blot Sommeren over, sige de; Anna7 er nok stadigt derude.
Om Ingers Komme kan der Intet siges endnu; hun vilde gjerne komme til den sidste Søndag i denne Maaned og jeg vilde ogsaa gjerne det skulde skee snart, thi efterhaanden bliver her jo Uro og Travlhed; men hun maa rette sig efter den lille Frøken Wøldike fra Bælum; 3 der kommer i Slutningen af hver Maaned og faaer sin Overhaling. Her er ogsaa i de Dage en vældig Bazar8, arrangeret af alle Byens fine Herrer og Fruer, saa det er næsten Majestætsforbrydelse, at svigte der. – Mathilde erklærer rigtignok, hun sætter ikke sin Fod der, og jeg er lovlig undskyldt; jeg er dog imidlertid ved at arbeide lidt Pilleri dertil.
Nu kun de kjærligste Hilsner fra os alle ved Din
trofaste
Moder
Til Trods for den daarlige Hals er jeg glad ved at tænke paa Eder.
