Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Randers præstegård. 15. oktober 1879
maattet tænke paa Jespersens daarlige Hals
Onsdag *1879. Octbr. [15.10.18791]
Min søde Margrete!
Jeg maa begynde med at sige Dig Tak for de deilige Høns, hvormed vi have lækkret os i disse Dage og dernæst sige, at det ikke i mindste Maade har trykket os, at beværte den pæne og flinke Jens, tvertimod har vi været glade ved en saadan levende Hilsen fra Ørum. Jeg er jo ogsaa godt√ øvet i at bespise Karlfolk og vil haabe, at jeg heller ikke for Fremtiden kommer ud af den Øvelse.
Forsaavidt har jo saaledes Alt været saa meget godt, men jeg har jo hele Tiden maattet tænke paa Jespersens daarlige Hals og paa, hvilket stort Kors det dog maa være for en Præst, at skulle gaae med lukket Mund, og saa er der jo kommet mange Tanker, der ikke altid har villet lade sig vende til den rette Kant. Men, hvorledes man saa vender og dreier Tankerne, saa er Et dog klart: at Jespersen bør søge ethvert taaleligt Embede med 1 Kirke 2 thi det er ikke alene at han sparer sin Stemme, men han bliver ogsaa fri for Tourene i den raa, kolde Luft efterat have prædiket sig varm. Nu er jo Skjelskjør ledigt og det deilige Magleby ved Møens Klint; men det er jo saa langt borte og det er vel ogsaa for store Embeder, men der var jo da ikke noget forseet ved at søge og saa lade Vorherre raade. I hans Haand skal vi jo sikkerlig stille al vor Sorg, men der er dog ogsaa noget for os at gjøre.
Jeg faaer naturligviis saa mange gode Raad, men lægger ikke megen Vægt paa dem. Frøken Hobe raaber stadig paa høemoepatiske Kure, det vil sige efter Siemsens i Kjøbenhavn√ Raad; der er Pastor Møller-Holst2 blevet hjulpet. Fru Scharling har en Broder3 ved Ringkjøbing, der er kommet sig ved at bruge spanske Fluer4 under Halshullet. Men Emservand og Æg er jo ogsaa godt. Jeg drikker stadig Emservand i varm Mælk for min Hoste, men det hjelper ikke, naar jeg ikke tillige hver anden eller tredie Dag tager Carlsbadersalt.
3 Jeg kan ikke dye mig for, at benytte den gode Leilighed til at sende en Støvlebesætning ud til Eder; har Jespersen ingen Brug for dem, kan Inger faae dem med tilbage. De blev bestilt til Fader, men han fik dem ikke engang prøvet; nu har de siden staaet hos Skomageren uden at kunne sælges, saa jeg har taget dem hjem. Det er Ingers Plan at komme ud til Eder paa Fredag og jeg haaber, det skal lykkes; da jeg ikke kan komme selv er det saa rart at kunne sende hende; hun er jo et oplivende og velgjørende Menneske, det føler jeg saa meget i denne Tid; hun har forresten meget at bestille.
At vi længes meget efter igjen at høre fra Eder, det kan Du nok forstaae, Du kjære, lille Margrete! men det er jo ikke fordi vi egentlig tænke os, at faa Dage gjør nogen Forandring, thi saaledes pleier det jo ikke at gaae. Man naar man længes efter sine Kjære saa kan man jo ikke høre ofte nok fra dem. – Hils nu din kjære Ven og lille Hanne og vær selv en forstandig og sagtmodig lille Kone, der ikke glemmer, at det er i de 4 trange Dage, Vorherre vil kjende paa os, at vi kan bie paa ham. Godnat og Farvel
Eders trofaste
Moder
