Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Randers præstegård. 10. oktober 1879
at gjæste Eder inden Vinteren
den 10de Octbr *1879 [Fredag 10.10.1879]
Kjære Margrete!
Du lyver mig vist paa, naar Du siger, at jeg har lovet Dig er langt Brev; thi jeg skriver saa mange Breve, at jeg er nærved at gaae fra Sands og Samling, og lange Breve gaaer det slet ikke an at begynde paa. Du maa saaledes tage tiltakke med et lille, kort Et i Dag, der skal bringe Eder Hilsen fra os Alle herhjemme og sige Mathilde, at vi glæde os over, at hun har Solskin og gode Dage og at hun har faaet denne lille Landluftning inden hun tager fat paa Vinterarbeidet1.
Ja, jeg har været nærved at misunde hende, og mange Gange ønsket mig ud til Eder; men altid kommer der Betænkeligheder og Frygt for alskens Ting. Nu har jeg imidlertid faaet Mod og Lyst til, at møde den Vogn, der kjører Mathilde til Station2 og saaledes see om jeg dog engang kunde naae ud til Eder. Jeg beder derfor, at det maa være den lukkede Vogn, der kommer og send ogsaa lidt Reisetøi med; men saa beder jeg Dig ogsaa huske paa, hvor let Veir og Befindende kan hindre mig, medens jeg dog inderlig gjerne vilde, at det 2 maatte lykkes mig at gjæste Eder inden Vinteren gjør det umueligt.
I Haab om et snarligt Gjensyn opsætter jeg saaledes enhver Meddelelse og nøies med at sende min kjærligste Hilsen.
Eders trofaste
Moder
Det er naturligviis først med Eftermiddagstoget.
