Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Randers præstegård. 3. september 1879
Da de kjørte Faders Pult bort
den 3die Sptbr *1879. [Onsdag 3.9.18791]
Min søde Margrete!
Skjøndt jeg har en Mængde Breve at skrive, kan jeg dog ikke lade medfølgende Pakke gaae uden Brev, saameget mere som jeg virkelig har en heel Deel at sige. Først dette, at I endelig ikke maae gaae i Forventning om Besøg af Morten og Julie, thi de reise vist Alle paa Lørdag. Morten vil gjerne ind til Vennemøde2 den 9 ds og Julie er ængstelig for at reise ene med Børnene, saa dersom Veiret er godt paa Lørdag reise de vist med Pik og Pak. Valdemar3 er reist i Dag til Kjøbenhavn men kommer jo da hjem om 8 Dage. – Hvorledes jeg vil blive tilmode naar Alt dette er overstaaet, det kan jeg slet ikke tænke mig; paa en Maade trænger jeg til Ro, men jeg ængster mig dog ogsaa derfor. Morten har skrevet saadant kjønt lille Digt: "Da de kjørte Faders Pult bort"4, som Du skal faae næste Gang. Nu tager jo Morten5 det gule Skrivebord med sig og saaledes kommer det jo efterhaanden paa sin nye Plads. Godt er det, at det er Børnene, der tage det med sig, ellers vilde det være meget svært.
Jeg haaber, Du har faaet det tilsendte i god Behold; jeg undrer mig over, endnu ikke at være afkrævet nogen Fragt, men han mælder sig vel nok, thi han er vel ikke i den Grad Din Ven, at 2 han besørger det for Intet. Her er jo adskillige Ting tilbage, deriblandt Blomsten og Tasken, den sidste er der virkelig ikke noget at gjøre ved.
Til Erik skrives der for 30 Øre, via Southampton, den 13de og 27de i hver Maaned; naar Du i god Tid sender mig et tyndt Brev, kan Du altid faae det med herfra. Fra Knud har jeg haft godt Brev fra Dresden, hvor han vilde opholde sig nogle Dage; i Slesvig6 havde han befundet sig særdeles vel. – Hedvig7 er i Dag reist til Fru Bøye; Severin8 har en erklæret Typhus.
Du har vist taget den Bog af Faders med Dig, som Jespersen har haft; Morten længes efter den.
Jeg længes efter Eder og efter at besøge Eders Hjem, og dog vil det vist knibe haardt for mig, naar jeg skal til at beslutte mig til den Udflugt, thi jo Færre vi blive, jo sværere vil det falde mig at komme herfra, om ogsaa kun for faa Dage. Men Vinteren lader desværre ikke vente paa sig om man end tør haabe paa en lille Eftersommer endnu; vi fryse allerede og tale om Kakkelovn. – Gaaer det fremdeles godt med den svage Hals?
Tusinde kjærlige Hilsner sendes Eder fra Alle her ved
Eders trofaste
Moder
Køsters Brev9 vil jeg gjerne have tilbage
