Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Randers præstegård. 29. august 1879
jeg gaaer lidt i Drømme og Taage
Fredag *Aug. 1879. [29.8.18791]
Mit elskede Barn2!
Allerførst min kjærligste Hilsen til Eder Begge. Gud signe Eders Gjerning og hele Samliv. Naar Høsten er tilende kommer jeg ud at besøge Eder.
Du kan tro her er blevet tomt og naar Hans Peter og Henrik reise imorgen, vil det blive end mere føleligt, men saa faaer jeg jo ogsaa mere Tid til at glæde mig med de smaa Børn. Det var yndigt at gamle Tante3 kunde faae Følgeskab først af Knud og nu fra Aarhuus af Hans Peter.
Jeg har naturligviis ikke Tid til at skrive meget, da der uafladeligt lægges Beslag paa min Opmærksomhed af de indpakkende Reisende; men jeg vilde dog gjerne sige Dig lidt Besked om Eders Sager, der med det Første afgaae til Grenaa.
Taskens Laas kan der ikke gjøres noget ved, men den kan ogsaa nok holde, naar den ikke 2 pakkes for haardt. Den maa blive her tilbage til der bliver Leilighed, da jeg ikke kan faae Plads til den. Dette gjælder ogsaa Blomsten og Albumet samt den blaa Sukkerskaal. Skeerne vil Knud absolut, at vi skal vente med at sætte Navn paa til vi høre om I ikke har faaet lignende fra anden Kant. Hvad Navn vil Du have? jeg foreslaaer M J, da I jo dog begge er indbefattede i det Navn, men der kan jo ogsaa sættes E M J.
Inger har i Dag skrevet til Erik, og vi har sendt ham Bryllupssangen.
Hils lille Hanne4 fra mig; har hun husket at sige, at hun endelig maa have noget af sin Jodsalt, eller hvad det hedder, for sine Øine, og pas ogsaa paa, at hun ikke gaaer med vaade Fødder. –
Jeg skal hilse Dig fra Hedvig5, hvem jeg besøgte lidt i Morges. Hun havde haft Brev fra Fru Bøje6, der saa gjerne vilde, at hun skulde komme ned at være en Stund hos hende, hvilket Hedvig er meget villig til, da det ligefrem er velgjørende for hende Hedvig√ at føle, at hun tiltrænges. De har forresten faaet en ny Bekymring derude, idet Severin7 er kommet 3 hjem med en gastrisk Feber og ligger paa Sygestuen her. Med Alfred Poulsen gaaer det godt fremad.
I de sidste 2 Dage har jeg været dygtig træt, man vi er ellers Alle raske. At jeg i alle Henseender gaaer lidt i Drømme og Taage kan jo ikke være anderledes, og at jeg i dette Øieblik skriver til Præstekonen i Ørum kan jeg knap forstaae; men det vil vel nok mere og mere blive til en Kjendsgerning for mig, og mere og mere blive til en Glæde for mig.
Og saa end een Gang Hilsen til Dig og Din Husbond fra Eders
trofaste
Moder
Nøglen til det lille Skab ligger inden i Sangene
