Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Randers præstegård. 29. juni 1879
Hans Peters studentereksamen
Søndag [29.6.18791]
Kjære Margrete
Hermed følger det Brev2, jeg længe har ventet paa med Smerte og Smerten er ikke bleven ringere ved at modtage det. Nu staaer mit Haab til, at jeg snart maa faae ham at see, thi det vil dog være den bedste Lægedom for os Begge. Og saa kunde det maaskee lykkes at samle Eder Alle endnu engang under den gamle Præstegaards Tag. Gud give, det maatte skee.
– Jeg længes efter igjen at høre fra Dig, Du Kjære! og fra Din Ven; navnlig hvorledes det gaaer med den svage Hals, og om Alt, hvad I tænke og beslutte. Det er vel haardt nok, igjen at være blevne skilte ad3, men det varer jo ikke saa længe.
Inger har jo skrevet, saa jeg behøver kun at tilføie de kjærligste Hilsner til Jespersen, Tante og Jensen. Idag kan jeg heller ikke tænke paa Andre end Erik.
Din trofaste
Moder
Hans Peter4 har jo telegraferet5. Da der kun var een, der fik bedste Characteer, og han dog var den bedste af de 4 Andre, om end dermed ikke er sagt, at han var nærved Laud, saa er han glad og vi Andre ogsaa tilfredse.
