Marie Oxenbøll til Morten Pontoppidan
Sendt fra Randers præstegård. 18. juni 1879
det er mig saa trangt at skrive
den 18de Juni [Onsdag 18.6.18791]
Kjære Børn2!
Det er vist paa høi Tid at I høre lidt fra os, men det er mig saa trangt at skrive, selv til mine Nærmeste, at jeg skyder det ud Dag for Dag – og dog har jeg maaskee godt af at skulle udtale lidt af det, der ligger saa underlig tungt og ubevægeligt paa Bunden af min Sjæl. Efter de Dage, da Alt var varmt hos mig, baade min Kjærlighed og min Smerte, er der kommet en forunderlig Sløvhedstilstand over mig, der stiller mig udenfor Alt og Alle omkring mig, saa det næsten er mekanisk jeg bevæger mig imellem dem; i ethvert Fald kan jeg ikke dele mine kjære Børns Glæde og Sorg saaledes som jeg gjerne vilde. Undertiden føler jeg det som en Bebreidelse, men jeg veed jo dog med mig selv, at jeg umueligt kan være virkelig kold for dem, saa det kan jo kun være en øieblikkelig Tilstand. – Dette lyder vist som en forunderlig Tale, som I heller ikke skal lægge for megen Vægt paa. Dersom jeg havde lidt mere Ro til at gaae med mit 2 Savn og mine Minder, saa havde jeg maaskee ikke saaledes mistet al Spændkraft, men der er saa overvældende Meget, jeg skal tage op. Dertil hører nu først og fremmest den store Begivenhed, (der foreløbig bedes bevaret med Taushed) at Margrethe er blevet forlovet med Pastor Jespersen3 i Ørum. Hun er selv glad og jeg er det naturligviis ogsaa – men jeg kan ikke rumme det for Tiden – og er derfor glad ved at ogsaa hun ønsker det skal gaae stille hen i den første Tid, da han ligger i Kjøbenhavn for sit Helbreds Skyld, en svag Hals; Margrete er nys taget med Brage4 og agter at opholde sig nogle Dage hos hans Søster, der er gift med Docent Varming5; derefter tager hun til Nykjøbing en Maanedstid og kommer saa hjem for at berede sig til Bryllupsfærd i Efteraaret.
Jespersen er henimod 40 Aar, har været gift med en Datter af Biskop Laub6, der døde ved den lille Piges Fødsel for 8 Aar siden; han er en meget rar Mand og det er saa kjært at vide, at Fader syntes godt om ham. – Kan I ikke nok forstaae, at det ikke har været let for mig i disse Dage at optage alle disse Tanker og Følelser; stakkels lille Margrete, jeg har ganske ondt af hende. – Nu kommer 3 ogsaa Hans Peters Examen7; det skriftlige har han fra Haanden og det har ikke nedslaaet hans Mod; han bliver færdig de sidste Dage af denne Maaned. – Knud8 reiser nogle Dage til Horsens, men har forresten endnu ikke taget nogen Bestemmelse; han er i Dag med Kampmann til Things; han havde Møie med at faae Din Billet afsat, men tilsidst lykkedes det for de 8 Kroner.
Jeg har ikke opgivet at faae Eder hertil i August, thi dersom Julie maa have det godt, saa kan hun sikkert nok taale den milde Reise, som en Søtour om Sommeren i Almindelighed er og her kan hun jo faae Hvile og Stilhed; saa vi vil haabe paa at det maa lykkes, at see Eder med Eders Smaa endnu engang inden den gamle Præstegaards Mure. Brylluppet vil jeg gjerne skal være stille.
I har vel nok seet det smukke Digt over Fader af Pouline Vorm9 der staaer i Kirketidenden. Jeg har faaet saa mange deilige Breve fra mange, mange forskjellige Kanter, der vidne klarligt om, at Vorherre har sendt Mange Trøst og Raad gjennem hans Ord og at han bæres i et velsignet Minde paa mange Steder.
Jeg vilde gjerne, kjære Morten, eie de Ord, Du talte 4 ved Din Faders Baare10. Jeg vil ogsaa forsøge at faae, hvad Kirkeby11 og Boesen talte. Vi have jo talt om at faae det Alt trykt, men ere lidt bange for de store Udgifter; jeg har imidlertid ondt ved at opgive det12. – Jeg er saa glad ved det Billede jeg fik af ham i de Taler; det stiller ham langt klarere for mig end Fotografiet, vi har; thi der er han mig ganske fremmed fortiden. –
Fra Erik har vi haft et lille Brev af 27de Mai√, der kun sagde at han var rask og meget længselsfuld efter Brev hjemmefra. Naar vi atter høre fra ham, da maa det være Svar paa Telegrammet, dersom det har naaet ham; stakkels Erik.
Nu maa I tage tiltakke med dette som det er; det bringer jo dog en Hilsen fra det gamle Hjem, om det end kan spores, at der er blevet fattigt der. – Gud give Eder en god Sommer i Eders lille Hjem.
Eders trofaste
Moder
