Marie Oxenbøll til Morten Pontoppidan
Sendt fra Randers præstegård. 6. november 1879
alle hendes smaa Pip'er have Kighoste
Torsdag [6.11.18791]
Kjære Morten!
Jeg maa dog see at faae et lille Brev istand, der kan bringe Dig Tak for Dit kjærlige og glade Brev, samt en Hilsen til Dig og Dine, til Inger, Hans Peter2, Mørcks3 og til Hostrup4, dersom det kan gaae an. Hvor har jeg glædet mig ved at høre om de velsignede Dage, I have levet med hinanden; Gud give nu fremdeles Naade til Vinterens Gjerning og sætte Englevagt om Dit Huus og Hjem gjennem den lange, mørke Vinter. – Det er saa kjært for mig, at Inger har været Budbringer til mine mange Kjære paa de Egne og deiligt bliver det at faae hende hjem med de mange levende Hilsner. I kan tro, jeg savner hende; vi føle stærkt, at nu er her Ingen at miste og hun fylder dog særligt i vort stille Hjem. Kan Du tænke Dig St. Mortens Præstegaard med Mathilde, mig og en Pige? Holger er jo hele Dagen paa Arbeide og Lisbeth i Skole. Det er en stor Lykke for mig at mit Syn tillader mig at sy og saa, at jeg har de mange Kjære, at skrive til; thi hvorvel jeg tidt 2 er fortumlet af at skrive de mange Breve, saa er det jo dog det bedste, jeg veed, paa den Maade, at føres nær til de savnede. I er ogsaa Alle saa flinke og rare til at skrive til mig, at jeg derigjennem har en stor Opmuntring. Hidtil har jeg ogsaa stadigt kunnet besøge Kirkegaarden, hvor der, navnlig om Formiddagen, baade er saa smukt og saa stille og høitidsfuldt, at jeg altid føler mig saa vel stemt, ved at have været der. Derfra falder Veien saa naturligt ind til Marie5, især i denne Tid, da alle hendes smaa Pip'er have Kighoste, saa hun kommer meget sjeldent herned; desværre seer det meget ud efter, at Kampmann ogsaa har Kighoste og det kan vist blive en slem Tour for ham, især ved Vintertid.
Jeg var i Forgaars i Arbeiderforeningen og hørte Carl Poulsen6 tale om Henrik Vergeland7. Det var ikke til min Tilfredshed og det var i ethvert Tilfælde ikke noget vel valgt Emne paa det Sted. Det smagte mig for meget af "Ude og Hjemme"8 og var i det Hele vildledende (efter min Mening); han begyndte med at stille ham sammen med Evald, hvilket jeg jo godt kan forstaae, men endte med at kalde ham "Norges største Mand". – Nu kan vi vel snart vente Scharling9; jeg har haft et meget venligt Brev fra ham, men endnu er Intet bestemt med 3 Hensyn til hans Ophold her. Naar han blot ikke vil træde op som Modstander af den Gjerning her er øvet, saa kan det maaskee endda blive godt, dersom der er Sandhed og Alvor hos ham, hvad der jo dog er al Grund til at tro. – Fra Erik, Knud og Margrete har jeg haft gode Breve, men uden særlig Interresse; fra Valdemar har jeg da ogsaa hørt, men det var Dagen efter hans Ankomst, saa han havde jo ikke meget at meddele. Igjennem Inger veed I jo ogsaa god Besked og jeg vil derfor endnu kun tilføie de kjærligste Hilsner til Din søde Julie og de Smaae.
Din trofaste
Moder
