Marie Oxenbøll til Morten Pontoppidan
Sendt fra Randers præstegård. 6. marts 1877

Margrete og Mathilde flyve ikke høit

Tirsdag [6.3.1877¹]

Kjære Morten!

Idag bringer jeg Dig Eriks² Farvel og kjærlige Hilsen. I Søndags Aftes forlod han os under milde og gode Forhold, vel udstyret i enhver Retning til at gaae det nye Livs Krav imøde, ledsaget af vor Kjærlighed og fortrøstningsfulde Haab. Men her er blevet tomt og Dagene ere saa lange; det er godt, at baade Fader og jeg har adskilligt Arbeide at tage op som vi lod hvile mens han var her, saa komme vi vel nok snart i det gamle Trit igjen. Det har været saa velgjørende at have Erik her rigtig i Ro, ret som om han havde været Barn igjen; og Tiden er gaaet mærkeligt hurtigt med at tale om alle Ting, baade de høie og de lave; og nu veed jeg saa god Besked om, hvad han gaaer imøde, at jeg føler mig som hjemme derovre. Det vilde sandsynligviis viise sig meget anderledes, dersom jeg virkelig fik det at see, men det er dog rart at kunne gjøre sig en levende Forestilling derom.

Hvornaar vi skal see ham igjen, ja, derom tør jeg ikke spørge, men finder han ikke en Hustru 2 og et Hjem derovre, saa troer jeg sikkert, han kommer tilbage om faae Aar. I Dag er han i Hamborg, hvor Generalconsulens Søn³, Erik Pontoppidan, der er gift med en Datter af Consul Bentzen i Stubbekjøbing, har indbudt ham til sit Huus, og Torsdag Morgen gaaer Afreisen for sig med "Vandalia". Den 11^te ligge de stille i Havre, saa derfra sender han nok en Lykønskning til Fader, men fra den Tid af maae vi ikke vente Brev før efter Midten af April. Herfra Hjemmet vil vi stadig sende Brev til ham ^{via Hamborg}√ den 5^te og den 19^de i hver Maaned og besørge naturligviis gjerne ethvert lille Indlæg; forresten koster et almindeligt Brev dertil kun 25 Øre.

Nu skulde jeg jo helst tænke mig lidt om, at jeg kunde komme efter, om vor By har noget, der kunde interressere Dig; men skjøndt, jeg har bevæget mig noget mere blandt Mennesker end ellers, da her har været nogle smaa Festiviteter i Anledning af Erik, saa maa jeg dog tilstaae, at derfra har ikke været Noget at hente, der egnede sig til at gaae videre. Her vrimler af Maskerader, Baller, Komedier og Foredrag, saa Folk er tilstrækkeligt i Bevægelse, men der er ogsaa en stadig og stille Flok, der er nøiede med at søge Kirken baade Søndag og Onsdag, 3 og jeg undrer og glæder mig over, at den kolde Kirke ikke skræmmer Folk. For Øieblikket er Fleischer⁴ her og samler en urolig Masse Mennesker i Haandværkerforeningens store Sal; Ole Christensen⁵ forlader Byen og skal nok assistere Frimodt⁶ paa en eller anden Maade, men om der kommer nogen i hans Sted veed jeg ikke. – Holme⁷ har da ikke kunnet dye sig for at gjøre Skandale ved Rudolph Olsens⁸ første Prædiken; han reiste sig midt under Talen og gik strax over til det andet Sogn⁹ og advarede dem mod at gaae i Kirke; han skal dog have fortrudt det, og bedet baade Præsten og Capellanen om Forladelse. For Øvrigt troer jeg gjerne, at det kan være strengt nok for prøvede Christne, at skulde møies med Olsen, der nok ellers er vel antaget af Mængden. – Mon jeg har fortalt Eder om Langballes og Cornelia Høsts Forlovelse¹⁰? Det er virkelig umueligt, ikke at gjentage sig selv, naar man har saa Mange at skrive til.

Fra Inger hører I nok ikke meget, hun er jo ogsaa saa optaget, at det ikke er godt at fange hende, men naar hun nu kommer tilbage igjen, saa finder hun nok Jorden igjen, thi her gaaer det saa jevnt; det er jo ogsaa berusende for hende, at bo sammen med Erica Lie¹¹.

4 Margrete og Mathilde de flyve ikke høit; de ere i Aften ude hos Hedvig¹² for at celebrere hendes Fødselsdag, der var i Søndags, hun har det nogenledes og kan nu ved en stærk Arm gaae fra Sengen til Sofaen. Fader er ude at see til Forskjellige deriblandt Oberst Vegner, der atter er sengeliggende; det er vist Podegra, men det maa ikke hedde sig.

Onsdag

Her blev jeg afbrudt af Nannestads, der kom for at tilbringe Aftenen hos os, og da jeg er kommet paa den fjerde Side, er det nok bedst ikke at tage Traaden op igjen. Jeg vil derfor kun sende Dig og Din lille, rare Kone de kjærligste Hilsner fra os Alle, samt Tak til Julie for hendes sidste Brev. Jeg skriver snart til hende og fortæller hende om mine Sommerplaner, skjøndt det egentlig er for tidligt at tænke saa langt. Jeg maa først samle Tanker og Hjerte om Holgers Confirmation¹³, der nu er rykket os saa uforvarende nær, medens vi vare optagne af Erik; det er dog ikke før Søndagen efter Paaske. Gud give, vi fremdeles maa spørge Godt fra Eder; her er Alt vel baade hos Unge og Gamle.

Eders trofaste
Moder