Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Randers præstegård. 8. august 1876

Alle Børnene i hvide Kjoler og blaa Sløifer

den 8de August *1876 [Tirsdag 8.8.18761]

Kjære Margrete!

Du trænger vist til at faae et ordentligt fornuftigt Brev fra mig, thi de sidste Breve herfra have vist været temmelig ufuldstændige; og jeg har ogsaa Trang til endnu engang at sige Tak for Drengene, der vare meget henrykte over deres Besøg i Præstegaarden i Fjellerup, og ikke kunde blive færdige med at udtale hvor godtDu havde det, da der var 140 Smaakreaturer og mange andre Herligheder. Saameget er vist at baade Store og Smaa have været imponerede af Fjellerup Præstegaard og fundet at den var et Mønster paa en Præstegaard, saa jeg har i Sandhed faaet store Tanker om, hvad man der kan lære, naar man lukker Øine og alle Sandser op. I det Hele taget har Sommeren vel været ret livlig og fornøielig for Eder, saa Du for saa vidt neppe har tabt Noget ved at være borte fra Randers, thi her har Ferien været mærkværdig stille, ja, jeg kunde næsten sige trist; og det ikke alene her i Huset, men 2 overalt blandt dem, vort Huus staaer i Forbindelse med. Hos Jacobsen2 have de Alle været borte paa Hedvig nær, der vedblivende er skrøbelig. Hos Møllers3 have de ogsaa været borte en Deel af Tiden og Christian Kampmann4 har fulgt med, som Fru Laurbergs Skygge. Hos Rosenørns er der jo ogsaa stille, skjøndt Fru Rosenørn forholdsviis har det ret godt og hver Dag kjører i sin Trillevogn; men derfor vil jeg ikke sige at der er nogen Bedring. Anna Vegner er fortiden meget forkjølet. Kort sagt, nogen Feriemunterhed er der intetsteds og her i Huset har der været særdeles stille, hvilket forresten falder meget i Faders Smag, og naturligviis ogsaa har sine Goder.

Nu er der ved at komme mere Liv paa Møllen, thi Laurits5 kom i Søndags (i Dag er han gaaet til Fussing i Anledning af Fødselsdagene6) og i Morgen kommer her en Pastor Prior7 fra Kjøbenhavn, hvis Breve strømme over af Venlighed, skjøndt vi slet ikke kjende ham. Han skal paa Torsdag holde Gudstjeneste for Sømandsmissionen. Naar Laurits kommer tilbage, tænker jeg han har Ane Marie8 med sig og maaskee en Flok Nannestæder, men de sidste slaae sig dog ikke til Ro. Fru Nannestad9 er meget bekymret for sin Fader, der i mange og lange Tider har ligget hen, og hverken 3 kan leve eller dø.

Jeg lader følge et Brev fra Julie og et fra gamle Tante, saa faaer Du saa god Besked om mange Ting; men Du maa passe godt paa Brevene at jeg engang kan faae dem igjen. (Lisbeths Strømper kunde hun nok trænge til). Det vil vist falde trangt for Knud, at finde Arbeide og Fortjeneste; endnu veed han da ikke hvor han skal hen, men tager vel først en Tid til Kjøbenhavn, for at være ved Haanden; jeg troer, han tager nødigt hertil, naar han kan undgaae det. Erik har i denne Tid meget at bestille, da Djørup bliver i Vordingborg, til Feriens Udløb.

Fra Kampmanns skal jeg hilse; vi vare der i Formiddags til Chokolade10, og til Middag skulde der komme nogle Herrer. Alle Børnene vare saa søde i hvide Kjoler og blaa Sløifer og de har det i det Hele taget godt. Niels og Marie har været en lille Tour i Hjørring og speculerer ogsaa paa at naae til Himmelbjerget. Deroppe hos Marie√ traf jeg Fru Laurberg og Møller med Flere, og fik mange Hilsener til Dig; ogsaa Karen har udtrykkelig bedet mig hilse Dig og fra Inger skal jeg, foruden at hilse, sige: at det var Breedal, der havde indpakket og garanteret Forsendelsen af Rammen. Jeg er nærved at glemme og fortælle, at jeg i Søndags var til Middagsselskab paa Klosteret11; det var ret moersomt efter saa lang Tids Forløb, skjøndt det er en meget eiendommelig 4 Fornøielse. Vi sad tilbords den største Deel af Tiden, men det er ret heldigt, naar dem, man helst vilde tale med, ere døve, og de andre meget lidt interressante.

Medens jeg har skrevet dette Brev, har jeg taget mod Visit af Oberst Vegner12 og af gamle Kjølseth13, har læst Hospitalsbreve for Fader, hørt Inger spille en Polonaise af Veber14, drukket Thee og læst Randers Avis15, saa det maa ikke undre Dig, om Du kan spore nogen Adspredthed. Men nu maa Du tage tiltakke med det som det er, idet jeg endnu engang beder Dig takke Præsten og Fruen for deres Venlighed imod Børnene.

Mange, mange kjærlige Hilsner fra Fader og

Din trofaste
Moder

Lisbeth har haft det godt i Aarhuus, og er hjemme igjen. Holger er paa Frisenvold16.

 
[1] jf. Sophie Nannestads, Anne Marie Djørups og Niels Kampmanns fødselsdag. tilbage
[2] Jacobsen: købmand Jacobsens enke Ane Severine Kirstine f. Møller og hendes børn. tilbage
[3] Møllers: antagelig familien hos købmand Espen Møller, der var gift med en søster til fru Laurbergs afdøde mand. tilbage
[4] Christian Kampmann: Hack Christian Kampmann, f. 1848, en bror til Maries svigersøn Niels. Han blev cand. jur. 1873, og var i 1876 volontør i indenrigsministeriet (i postvæsnets overbestyrelse). Som student boede han (i 1870) hos præsteenken fru Laurberg på St. Hans Torv 26 i København. tilbage
[5] Laurits: stud.med. Lauritz Christian Djørup, f. 1857. tilbage
[6] Fødselsdagene: Sophie Mathilde Nannestad og Lauritz Christian Djørups søster Anne Marie Djørup var født samme dag, 8.8.1859. tilbage
[7] Pastor Prior: Daniel Christian Prior, f. 1834, første kateket ved Holmens kirke, fra 15.9.1876 første residerende kapellan ved Frue kirke i København. Virksom inden for sømandsmissionen. tilbage
[8] Ane Marie: Anne Marie Djørup. tilbage
[9] Fru Nannestad: Fru Anne Marie Augusta Nannestads far, Laurits Gerhard Fasting, var fætter til Maries far, Morten Oxenbøll. L.G. Fasting var herredsfoged i Lollands søndre herred og i en periode tillige borgmester i Nakskov, fra 1867 etatsråd. Han døde 8.11.1876 i Nakskov, 79 år gl. tilbage
[10] til Chokolade: Niels Øllgaard Kampmann havde fødselsdag. tilbage
[11] Klosteret: der menes antagelig Randers Hospital, der også blev kaldt Randers Kloster. tilbage
[12] Oberst Vegner: C.C. Wegener. tilbage
[13] gamle Kjølseth: antagelig faderen til lærer og kordegn ved St. Mortens kirke Nicolai Kjølseth. tilbage
[14] Veber: Carl Maria von Weber (1786-1826), der skrev flere polonaiser for klaver. tilbage
[15] Randers Avis: Randers Avis havde siden 1857 heddet Randers Amtsavis, men det gamle navn blev stadig brugt i daglig tale. tilbage
[16] Frisenvold: hovedgård mellem Randers og Langå. tilbage