Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Randers præstegård. 4. april 1876
Du skal ikke savne et ordentligt Snørliv
den 4de April *1876 [Tirsdag 4.4.1876]
Kjære Margrete!
Det kan ikke ses paa min Skrift, at jeg nys har kjøbt mig en Benthinerpen1 for at skrive pænt, men nu maa det gaae. Det er mig nemlig om at gjøre, at Du ikke skal savne et ordentligt Snørliv og jeg sender Dig derfor et, som jeg har tænkt mig kunde passe, men det kan byttes. Jeg sender ogsaa nogle Bomuldstrømper, da det egentlig ikke betaler sig at strikke dem selv; disse koster 85 Øre, men de ere lidt tynde i Hælen, saa de maa trokles2 paa Vrangen inden Du begynder at gaae med dem; saa kan du senere bestemme, om Du vil have flere af den Slags, eller Garn at strikke af. Jeg er egentlig bange for, Du savner Strikketøi, men nu har jeg intet Garn ved Haanden, saa jeg kan senere lade følge med et Brev, dersom Du siger mig, hvad Du vil have.
Fader spørger, om Du ikke kan give Tiende-Manden i Glæsborg3 et lille Ryk; Pastor Dyrhauge veed nok, hvem det er.
Alt staaer vel til; vi vente Inger hjem Tirsdag Morgen. Erik tog igaar til Taarnholm ved Korsøer, hvor han skal behandle Kammerjunker Oxholm4 for et stivt Knæ. Han mener at 2 skulde være der 2 a 3 Uger og faaer 100 Kroner ugentlig for det, saa det kan jo nok betale sig.
Tak for Brevet fra Grenaa5; det var jo en heel Festtid, som I jo ogsaa nok kunde trænge til. Vor kjærligste Hilsen
Din trofaste
Moder
