Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Randers præstegård. 27. februar 1876
Fader er til to Middagsgilder
Søndag Aften *1876 Marts [27.2.18761]
Kjæreste Margrete!
Jeg har i Dag en meget stille Søndag og har saaledes god Ro til at faae et lille Brev istand til Dig med mange kjærlige Hilsner. Det er egentlig underligt at vide Dig saa nær og dog saa vanskelig at naae, og det kan ogsaa være, at vort fuldkomne Ubekjendtskab med den Egn og de Forhold, hvori Du lever, lader os føle det, som end længere borte. Jeg vil nu paa ingen Maade klage derover; vi vidste det jo i Forveien; men det havde dog været rart, om Du engang imellem kunde have svippet til os. Nu er det vel egentlig Meningen, at I skulle herhjem i Paasken, men dersom der bliver Alvor af Mathildes og min Reise til Kjøbenhavn i den sidste Halvdeel af Mai, saa vilde jeg rigtignok meget gjerne have Dig herhjemme i den Tid, da det ikke vil være let for Inger, at faae Alt passet og læst for Fader, saa det maa Du være betænkt paa og tale med Din Frue om. Den samme Frue maa Du takke meget for hendes Venlighed, at sende os Pølser; det var jo en Jubel for Børnene; Indpakningssagerne 2 skulde følge, naar jeg sender Din Kjole, men Du har vel opdaget, at Du har glemt at sende Prøven med; skulde den være bortkommet saa beskriv mig det, jeg troer nok, jeg kan huske, hvorledes de forskjellige Prøver saa ud. Lad mig faae snarest Besked derom, at det kan blive sendt paa Lørdag. Nederdelen kunde jo let blive syet sammen paa Maskinen, naar jeg havde et rigtig paalideligt Maal af Længden; man maa altid beregne, at Bomuldstøi kryber ind i Vadsk. Inger har faaet sig en ny Morgenkjole, der er i et Stykke foran, men det er vanskeligt at passe Længden, den seer ellers rigtig godt ud med Askovbæltet2 til. Du maa jo ogsaa have Foer og øvrigt Tilbehør, lad mig vide hvormeget.
Inger har nu travlt med at lave sig til til Reisen paa Lørdag; men det kniber at blive færdig, da hun er jo mangesteds optagen; i Dag er hun til Middag hos Vegners, hvor der er Selskab for mange unge Folk, deriblandt Mortens, Gauthiers, Mathilde Jensens, unge Kampmanns√ m. m. Fader er til to Middagsgilder: først til Bryllupsgilde hos Frøken Balfeber Christensen√ , der har faaet en gammel Toldassistent Nielsen3, og nu senere hos Heerforths, der har haft Barn i Kirke4.
Igaar gik da Maskeraden for sig og Mathilde var ude at see paa dem; vore Drenge her bleve 3 godt kostumerede med gode Parykker og Masker. Hans Peter var et rigtig tøitet Fruentimmer med et Svøbelsesbarn, Holger en rigtig fortræffelig gammeldags gammel Skolelærer og Valdemar en Zigeunerdreng med Harmonika. Efter at være omklædte herhjemme, gik de ud paa Skolen igjen og dundrede til Kl. 3.
Stakkels Juta Brorsen5 har daarlige Been, det er nok Betændelse i Knæerne, saa hun maa ikke røre sig i lange Tider, ja der er endog Tale om at hun skulde under Lægebehandling i Kjøbenhavn. Det er meget svært for hende, thi hun hører jo til de urolige Gemytter for hvem Stilhed og Eensomhed er saa trang, men det er maaskee derigjennem hun skal fanges til Fred og Hvile i Vorherre; der er megen Alvor hos hende, men det er jo en stadig Aand, det mangler paa.
Du har vel faaet et langt Brev fra Morten, som han nok har sendt for længere Tid siden? Han har prædiket i Dag. De have det godt derude, men han kan dog ikke lade være at speculere paa Embede og har idag studeret Landkort for at finde 3 ledige Kirker i Eders Nabolag. Det vil blive et Savn, den Dag han faaer Kald andetsteds, men jeg kan endda nok forstaae, det kan være ønskeligt 4 for ham; imidlertid kan han vel nok faae Lov til at give Stunder. Hellere maatte der aabne sig noget for Erik; ham har jeg ondt af; egentlig er hans Hospitalstid6 udløbet til 1ste Marts, men den er blevet forlænget et halvt Aar.
Jeg maa nu haste med at slutte, da det er blevet sildig inden jeg har faaet det Sidste skrevet.
Mange, mange kjærlige Hilsner fra os Alle til Dig, mit eget Hjertebarn, ved
Din trofaste
Moder
