Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Randers præstegård. 19. januar 1876
til selskabelig Sammenkomst i Brage
Tirsdag Aften *Marts 1876 [19.1.18761]
Kjære Margrete!
Medens Inger og Mathilde ere til selskabelig Sammenkomst i Brage2, vil jeg see at faae et lille Brev istand til Dig, der kan komme afsted paa en god Dag. Her er rigtignok ikke meget Nyt at melde, thi vi opleve ikke nær saa Meget som de Fjelleruper, men Du er vel ogsaa nøiet med at høre, at Alt staaer vel til baade her og hos vore Udflyttere. Det er Skade, jeg ikke kan fortælle om Underholdningen i Brage, thi der foregaar formodentlig Adskilligt, som Du vilde interressere Dig for, men derom faaer Du vel nok at høre fra anden Kant. 2 Frøkner Mattat3, 1 Do. Nellemann og Viggo Bjerring4 skulde nok give en Qvartet til Bedste.
Vi havde i Gaar et lille Besøg af Frøken Vellerup5, der spillede en deilig Sonate af Bethoven; det Bedste, jeg nogensinde har hørt af hende, men Sligt kunde det neppe nytte at komme med paa en Brage-Concert. – –
Med Marie gaaer det nu godt; hun har været hernede et Par Gange i de smukke Dage, vi nys 2 have haft; i Dag er det slemt uhyggeligt igjen, saa jeg har heller ikke været dernede. Imorgen forestaaer der os en drøi Tour, da vi skal have sat lange nye Rør i Dagligstuen; men naar det saa er overstaaet haaber jeg, vi ville komme til at gotte os over Varmen og tilmed spare megen Brændsel. – Vi have haft en Deel at gjøre med Vadsk og Sligt og først i næste Uge skal Du faae det Tøi tilsendt, som blev tilbage, samt 2 Par tilskaarne Underbuxer. – Der var ingen Belægningsstykke paa den Særk, jeg skjar efter, men det er vel godt nok, at der bliver sat saadanne paa; hermed lader jeg følge det Tøi, jeg har ved Haanden.
Med Hensyn til at komme hjem mens Inger er borte, da er det mig ikke vel med; dersom jeg maa vedblive at være rask, komme vi nok igjennem det, thi Mathilde er i Grunden flink, naar hun veed, det skal være; det kunde snarere blive fornødent at Du var en Stund herhjemme, dersom det Forunderlige skete, at Mathilde og jeg i Slutningen af Mai gjorde en lille Kjøbenhavnsreise, men derom kan det altid være Tid at tale. – Tante Mathilde6 ventedes hjem sidste Lørdag – et Tegn paa, at det staaer godt til i Norge. – Nu maa det være nok, saa jeg vil slutte med de kjærligste Hilsner til mit hjertenskjære Barn, gid Du fremdeles maa have det godt og blive flink og dygtig.
[teksten fortsætter lodret nedefter i venstre margin:] Fader sover; kun Hans Peter og jeg sidde stille hos hinanden. Godnat, Godnat.
Din trofaste Moder
