Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Randers præstegård. 28. januar 1875
vi havde et lille Gilde for en Deel Unge
On Torsdag. *1875 [28.1.18751]
Kjære Margrete!
Da det neppe naaes for Inger at faae skrevet til Dig i Dag, hvilket var hendes Bestemmelse, saa maa jeg dog see at faae et lille Ord istand, der kan sige Dig, at Alt staaer vel til og Randers By gaaer nu stadigt paa sine gamle Hængsler efter atter at være kommen i Ligevægt efter de mange Forlovelser.
Her ere vi raske og ved Sønderport2 er det ogsaa godt paa det nær, at Maries Maren har været sengeliggende i adskillige Dage, saa Mathilde har afløst Inger dernede, saa at vi endnu bestandig kun har een hjemme; det er Grunden til, at vi ere noget optagne, men da jeg er rask, kan det jo nok gaae. Marie er endnu ikke bleven af med sin Hoste, hvilket vel heller ikke var at vente i denne Kulde, men derfor maa hun jo skaanes.
Det var jo en saare glædelig Nyhed for de unge Folk hos Eder; Gud give Velsignelse dertil; – men – Selskaberne skulde rigtignok have en god Dag. Lille Pip bliver nu hvid og sød og store Pip3 er lystig og glad fra Morgen til Aften. – Jeg søger forgjæves i mine 2 Tanker efter noget Interressant at meddele, og strander altid ved den store Begivenhed, at vi imorgen faaer en halv Griis med heel Indmad, saa nu seer det da ud til, at Børnene skulde naae at faae sorte Pølser, hvilket de forsikkrer, ikke at have smagt i 2 Aar. Det er vel ogsaa af ualmindelig Betydning at vi, i Mandags, havde et lille Gilde for en Deel Unge eller halvgamle,√ Rosenørns, Kampmanns, Ingeborg Møller4 og dem, der ellers pleie at komme her, og det gik meget gemytligt af den Slags at være, men har dog givet Anledning til, at Inger og Morten i Forbindelse med Marie Jacobsen har lagt Planer for et lille dansk Samfund5, eller hvad man vil kalde det, for at faae pustet lidt mere Liv i Samfundene. Det skal nok begynde i det Smaa heroppe paa Confirmantstuen paa Mandag. Christian Kampmann6 er kommet vel hjem fra Paris og er fornøiet og vel tilpas, samt har sat betydeligt af paa sit Corpus7. Den nye Præst8 er endnu ikke kommet, men jo mere vi høre om ham, jo bedre lyder det.
Jeg veed ikke om jeg har skrevet, at Fru Dyrhauge ikke har givet noget bestemt Svar, men vilde komme herind, naar hun engang i Foraaret kommer her til Byen, for 3 at tale derom. Dersom hun er villig til at modtage Dig vilde jeg synes meget godt derom, da det altid giver mere Lyst til en Ting, naar man forstaaer det; og Dyrhauges er jo vakkre Mennesker, med et hyggeligt og fornøieligt Hjem, hvor der er Instrument. Anna Secher9 og Elisabeth10 blive der vel nok til November, men heller ikke længere.
Hvorledes gaaer det Dig med Klæder, Skotøi, Penge? og er Maven virkelig iaar skikkelig, som man skulde tro, da der Intet forlyder om den? Kan Du i det Hele taale saa megen Ro?
Det er forunderligt som jeg synes Du har været længe borte; jeg kan mærke jeg er uvant med at Du hører til de Fraværende, men man kan jo ikke altid have dem Alle i sin Dragkisteskuffe. Drengene have været lidt efterladende med at skrive i den sidste Uge, saa jeg er meget længselsfuld efter at høre fra dem; Knud har rigtignok emanciperet sig fra den regelmæssige Skriven i Anledning af Examens-Læsning, men derved er der skeet, at de Alle have tiet paa eengang.
Du har vel seet, at begge Præste-Enken11 Pontoppidans Sønner√ have gjort god Examen; det var en saa meget større Lykke for Medicineren, som han ikke alene er forlovet, men endogsaa gift.
4 Inger gik nu ud at synge og senere gaaer Farten op i Marken12, hvor Morten skal tale i Missionssalen for første Gang. Er der Nogen ivrig i at gaae med paa disse Veie saa er det Mathilde og Karen er hendes intime Veninde. Hendes gamle Veninde Thrine har det nok slet ikke godt nede hos sin Søster og længes efter Randers. Du veed vel, at Ane skal bort til Mai; gid jeg nu havde en Høiskolepige i hendes Sted.
Og nu maa det være Slut, med mange Hilsner til Tante Hanne og Jensens13. Gid det fremdeles maa gaae bedre med Tantes Helbred; hun kan vel ikke taale Kulden. Jeg vover mig ikke√ ud i denne Frost, kun en enkelt Kjøretour ned til Marie, men Fader taaler den forunderlig godt.
Det er da sandt – jeg maa huske at fortælle, at Holger skal til Bal i Aften hos Kleisdorffs14 (Hans Peter har været til saa mange, at han nu siger Nei paa denne Side Paaske) og i næste Uge skal Holger, Valdemar og Lisbeth begynde et Dandsecursus nede paa Apotheket.
Og saa endnu engang Hilsen og Farvel
Din trofaste
Moder