Marie Oxenbøll til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Randers præstegård. 19. januar 1875
Alderens Tyngde kan ikke blive borte
Tirsdag *1875. [19.1.18751]
Kjære Margrete!
Da jeg tænker mig, at Du længes efter at faae Svar paa Dit sidste Brev, vil jeg see at faae et lille Ord istand til Dig i denne Aftenstund, eller rettere Eftermiddagsstund. Fader, Morten og Inger ere kjørte en lille Tour til Harritslev2; det er umaadelig længe siden, vi saae og hørte noget til dem derude; om Bøisens3 veed jeg, at Fru Bøisen er sin aarlige Tour paa Lolland for at hjelpe og pleie Datteren og imens er der en lille Pige paa knap 2 Aar kommet herover for at være til Opmuntring i Præstegaarden. Jeg synes, der skal Mod til, for at vove det. Medens jeg taler om smaae Børn, maa jeg da fortælle Dig, at Pip4 nu har slaaet sig løs, og ogsaa begynder at sige mange Ting; jeg er nu naaet til igjen at komme mine smaae daglige Besøg derned, men det er vel kun, medens det er saa mildt, at det gaaer; jeg har det godt nu, men det er daarligt med Søvnen, det er ogsaa hos mig blevet til en Vane, at ligge 2 vaagen.
Men nu med Hensyn til Dig, mit kjære Barn! da har jeg tænkt mig, at dersom Fru Laurberg5 kan have Dig i April Maaned, da skulde Du blive indtil Paasken eller til efter den i Nykjøbing og saa benytte den gode Leilighed, der saa er tilstæde til rigtig at faae Udbytte af et Ophold i Kjøbenhavn og dertil bruge nogle af Dine Penge, der nok i dette Øieblik beløbe sig til en 220 Rdl. Jeg har skrevet til Knud om at tale med Fru Laurberg og Emma Møller6, med hvem jeg har talet idag[,] meente, at der ikke var Noget til Hinder, men at Fru Laurberg i Efteraaret havde sagt, hun vilde gjerne have Dig. Skulde det nu ikke gaae, synes jeg, Du maatte helst være lidt derinde i Marts og saa komme hjem til Paaske. I Sommerens Løb kan vi da tale om, hvorledes det bedst skal indrettes for Dig og Inger; dersom det blev saaledes, at Du til Efteraaret kom ud til Dyrhauges for at blive gjort dygtig i Huusvæsen, tænker jeg mig at Du Intet havde derimod. Elisabeth7 og Anna8 ere meget glade ved at være der. – Idet jeg nævner Anna, kommer jeg til at tænke paa alle Forlovelserne 3 som Du vel har hørt om fra anden Kant, da de have fyldt Byen med megen Tale. Jeg synes det er tungt at tænke paa, at Kattrup9 har kunnet lænkebinde sig til den 53 aarige Frøken Blichert10, men vist og sandt er det. Jeg mødte hende forleden paa Gaden og hun dandsede over Brostenene, men Alderens Tyngde kan ikke blive borte, om den end en kort Tid kan slaaes tilside. –
Onsdag. Jeg fik ikke mit Brev afsted igaar og maa nu slutte det med kjærlige Hilsner til Eder Alle. – Inger skrev forleden til Tante Sophie11 for at bringe hende ud af den Vildfarelse, at Inger tænkte paa eller ønskede√ at vende tilbage, og har til Svar faaet et meget kjærligt Svar Brev, hvori hvert Ord tydeligt er dicteret af Jensine12; Inger er glad ved denne milde Udgang paa Sagen, men Tanterne ere lige ubegribelige enten de tie eller tale. Dersom I skrive til gamle Tante, da hils hende kjærligt og siig, hun skal snart faae et langt, godt Brev fra mig; jeg maa absolut først have skrevet til mine Søstre, der ikke have hørt fra mig i mange Herrens Tider. Medens Henrik er hjemme 4 gaaer der jo adskillige Timer med en Schak14; vi maa jo nytte Tiden nu i Slutningen af Ferien, da vi i Begyndelsen havde saa lidt med hinanden at gjøre. Han reiser i næste Uge; han er hyggelig og rar at have gaaende hjemme, men længes jo nu efter at faae Noget at bestille. Han har været paa 4 Baller, og i Viborg√ men ellers har han gaaet stille herhjemme. Fader hilser; han gik nu paa Kirkegaarden. Nu er jo de nye Præster13 udnævnt, saa nu skal jo Forandringerne til at indtræde; det vil blive forunderligt for Fader i Begyndelsen. Vi veed ikke det Mindste om Bergstrøm.
Atter Hilsen og Farvel
Din trofaste
Moder
