Johanne Elisabeth Ostenfeld f. Pontoppidan til Margrethe Jespersen, f. Pontoppidan
Sendt fra Svanholmsvej 5. 10. januar 1885
Henriks lille Karen
Svanholmsvej 5 3
*Decbr. 1884 [Lørdag 10.1.18851]
Kære Margrete!
Nu er det rigtignok paa Tide, at der kommer lidt Orden i mit Brevskriveri igen. Jeg har egentlig slet ikke noget at fortælle, da I jo lige har faaet fortalt af Moder om vor Jul, og siden har vi levet ganske stille.
En ny Forlovelse kan jeg da forresten fortælle, nemlig Gerda Hostrup2 med en Stud. theol. Georg Münster. Det er den 3die Forlovelse derude i de sidste 2 2 Maaneder, hvorfor Hostrups Hus3 nu kun hedder "Forlovelsesanstalten".
Valdemar er nu kommen hjæm fra Samsø, for hvilket han er meget begejstret, det er foreløbigt det eneste Sted han synes der er værd at være. – Jeg havde det rigtig rart forleden i Hjørlunde. Matilde var stadig sørgende over sin Mønstur, og det gjorde det ikke bedre, da vi kom derud. Hun kunde slet ikke taale at høre noget om, hvor dejligt de havde haft det hos Jer, og det blev rent galt, da hun hørte, Dampskibet gik alligevel; det var maaske ogsaa dumt af mig at fortælle hende det. –
3 Fru Schmidt er temmelig daarlig i denne Tid, hun havde bestemt sig til at tage paa Hospitalet og vilde saa have Louise herude og bo i den Tid. Det kom Moder temmelig overvældende, da vi jo er mange i Forvejen og her blev snakket længe frem og tilbage derom, saa kommer Hans P. hjæm og fortæller, at nu havde Fru S. faaet den Ide, at nu vilde hun ikke paa Hospitalet. Hun har formodentlig ikke kunnet faa samlet Penge sammen, og hun vil ikke ligge paa Fællesstue.
Det er rigtignok en sørgelig Menage deroppe, og Louise lider meget derunder, men Hans P. endnu mere.
Henriks lille Karen er slet ikke rask, hun har Lungebetændelse. De har nu endelig bekvemmet 4 sig til at sende Bud efter Læge efter at have kludret længe med hende selv.
Det var morsomt at se Anna Krog, men sig til hende, at det var en Skuffelse for mig, at hun ikke kom herud, hun bliver nødt til at gøre det godt med et langt Brev lidt snart.
Moder takker for Dit Brev samt den saa "smukt udførte" Tegning, man kan rigtig se paa den, hvor smuk Puden maa se ud. Erik gaar omkring og er højst ulykkelig, han skal jo nemlig nu snart bort fra Hospitalet og i den Anledning anskaffe Udstyr: Spisestuemøblement, Duge, Servietter o.s.v. Vi foreslaar ham naturligvis allesammen at gifte sig, saa fik han det gratis. Han finder [fortsat opad øverst på side 1:] det temmelig misundelsesværdig, at Reservelæge Israel4 har forlovet sig med en af Sygeplejerskerne paa 80,000.
Er det ikke rart, Moder har det stadig godt?
Inger har frygtelig travlt.
Mange Hilsner fra
Elisabeth P.
