Martin Andersen Nexø til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Gentofte. 8. juni 1935
den Styrke, De har skænket
Snogegaardsvej 23, Gentofte 8.VI.35
Kære Henrik Pontoppidan!
Det hænder saa ofte midt i Arbejdet, at Tankerne glider til Dem og ikke vil under Aaget igen. Det er ikke helt uden Grund; jeg har hængt dygtig i med et Arbejde i den sidste Maaneds Tid; saa søger man uvilkaarlig Hvile, og der er Hvile for Sindet i at være sammen med Dem en Stund. Igaar tænkte jeg paa at tage ned og hilse paa Dem, men var alligevel bange for at falde med Døren ind i Huset til Dem og opgav det.
Men der er ogsaa Samvær i at skrive Brev, og nu faar De mig lempeligt ind gennem Brevaabningen, med en varm Pinsehilsen og gode Ønsker for Dem. Det er vel ikke rigtig den Sommer, det kunde være, men jeg haaber, De kan gennemføre Deres daglige Spasereture og nyde de blomstrende Villaveje, der virkelig er bedaarende i denne Tid; sent men sødt.
Hvordan lever De, modtager De mange Besøg? Hvor har De mange Venner! Jeg har haft rig 2 Lejlighed til at erfare det, tidligere i Udlandet og i de senere Aar herhjemme. De Udlændinge, der besøger mig her, spørger altid til Dem og taler om Dem med stor Ærbødighed, og ogsaa herhjemme er der mange, der ved Dem Tak – ogsaa blandt de Unge. Deres Værk lever stærkt i Sindene og gør stadig et aandeligt Arbejde der.
Jeg ønsker Dem, at en Del af den Styrke, De har skænket og skænker mig og andre Mennesker, maa straale tilbage paa Dem selv, glæde Dem og give Dem Kræfter.
Deres kærligt hengivne
Martin Andersen Nexø