Martin Andersen Nexø til Henrik Pontoppidan
Sendt fra København. 1. december 1927
Sommeren 1928 i Danmark
Ved Søndre Port Iv; København S.
1. Decbr. 1927
Kære Henrik Pontoppidan!
Min Hustru har sendt mig Deres Brev, hvis Indhold har dels glædet og dels bedrøvet mig. Det gør mig usigelig ondt at høre, at Deres Hustrus Sygdom saa langt fra er gaaet tilbage, siden jeg sidst hilste paa Dem. Jeg ved af Erfaring, hvor svær Sygdom er at bære, især naar den haabløst trækker i Langdrag; og jeg ønsker Dem begge af Hjærtet Lise og Lindring. Jeg tænker meget paa Dem og taler ofte med mine Kære om Dem. Vi alle tænker paa Dem og Deres store Livsgærning med dyb Taknemmelighed; og jeg selv er glad og stolt over det Venskab, der lyser mig i Møde af Deres Brev. Jeg hade glædet mig til at opsøge Dem i Svendborg og tilbringe nogle gode Timer i Deres Selskab, men nu er det slaaet i Stykker. Straks jeg ankom hertil, maatte jeg tage til Sverig, og i Dag faar jeg Meddelelse om, at jeg skal tale i Berlin d. 8. Decbr. saa jeg lige akkurat kan naa at faa ordnet det jeg skal her i Byen.
Men min lille Kone og jeg har forlængst bestemt os til at tilbringe Sommeren 1928 i Danmark. Og da haaber jeg paa og glæder mig til at være sammen med Dem, i Svendborg eller hvor De og Deres Hustru til den Tid opholder Dem. Da tager jeg mig Ferie og er min egen Herre.
Jeg ønsker alt godt for Dem begge og lever ofte i Tankerne med Dem. Et Par Ord om, hvorledes det gaar Dem, vil altid gøre mig godt.
Med hjærtelige Hilsener
Deres hengivne
Martin Andersen Nexø