Martin Andersen Nexø til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Berlin. 16. december 1910

Berlin er et stort Helvede

Fontane Str. 17I
Rixdorf, Berlin
16 Decbr. 1910

Kære Henrik Pontoppidan!

Nu er vi kommet lidt til Ro hernede, har indrettet os, og har orienteret os saa vidt at vi ikke længer har den utrygge Følelse af at være paa helt fremmed Grund. Indtil nu har jeg været som en Tragt, hvori Berlins 4 Mill. Mennesker, dets 15000 Avtomobiler, halvandet Hundrede Sporvejslinjer og 120,000 Demimonder hvirvlede rundt. Men nu er jeg Menneske igen, og den første Fornemmelse af mig selv, der dages i mig, er Taknemmelighedsfølelse mod Dem, for den hyggelige Aften De beredte os før vi rejste. Vi sender Dem og Fruen vor bedste Tak for sidst.

Jeg tror, jeg – for mit private Vedkommende i al Fald – faar meget ud af Berlin. Denne By skærper Modsætningerne i en, der kommer lige fra det danske Bondeland – den er et stort Helvede, igrunden gjort endnu uhyggeligere derved, at det altid er rigget ud til Fest. Der er langt 2 nok fra Espergærde hertil.

Børnene benytter – som de Børn de er – Tiden godt. Allerede Dagen efter vor Ankomst her, (vi har et Par møblerede Værelser og Køkken og fører delvis Hus selv) fik de sig et Par Veninder og gav sig til at tale tysk, og nu gaar det fortræffeligt med dem. De er saa dygtige nu, at de kan gaa i Byen og handle for deres Mor.

Hvordan lever De i Hellerup – er De alle raske? Vi vilde være glade for et Par Linjer fra Dem.

Med venligst Hilsen fra Hjem til Hjem

Deres hengivne
Martin Andersen Nexø

Jeg har vel ikke glemt min Paraply hos Dem? Den har krumt Sølvplet-Haandtag.