Henri Nathansen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Drosselvej 6. 20. marts 1934
jeg lider af stærk Teaterlede
Drosselvej 6 20/3 34
Min kære Herre!
Tak for Deres Brev. Jeg vilde gerne have besøgt Dem i denne Uge, da jeg synes, det er saa forfærdelig længe siden vi har set hinanden. Og i Paasken har vi tænkt paa at tage lidt ud paa Landet – saa gaar der en Uge til. Men saa maa vi ogsaa holde os parat efter 2den Paaskedag. Jeg ringer saa til Dem, naar jeg kommer hjem fra den lille Paaskeferie.
2 Det var kedeligt, at Bogen om Napoleon ikke fængslede Dem. Jeg giver Dem Ret i, at de faktiske Ting, der meddeles, jo er gamle Gengangere. Men jeg har mere nydt Bogen som Kunstværk, en monumental Opbygning af en Menneskeskikkelse, placeret midt i et Drama, som han selv har skabt. Men herom maa vi tale, naar vi ses. Jeg er færdig med et Bind til af Proust1 og gaar nu i Gang med det 4de. Jeg bliver nok færdig før Paaske, og i saa Fald sender jeg Dem 3 Bøgerne, saa De har Underholdning i den langsommelige Festtid. Det nye Bind, jeg har læst, er udsprunget af en Intelligens, saa udciseleret og forfinet, som vi sjældent møder den under vore Breddegrader. Paa Følelsen skorter det i Bogen – den flyder let ud i Sentimentalitet og Preciøsitet.
Jeg har ikke – som De tror – været optaget paa Teatret. Jeg bad mig fritaget for Prøverne, da jeg lider af stærk Teaterlede. Jeg var der heller 4 ikke i Aftes. Min Kone var der og meldte om en fuldkommen sindssvag Begejstring. Det glædede mig selvfølgelig – som et godt Tegn i disse middelalderlige Tider.
Lev nu vel, min kære Ven, til vi ses. Jeg sendte Galschiøt et Telegram d. 17de – Dagen for min Fødsel2 i Literaturen. Ak, ja – tænk det var i 1896, snart for 40 Aar siden.
Paa Gensyn
Deres altid hengivne
Henri Nathansen
