Henri Nathansen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Drosselvej 6. 19. juni 1932

Møde i Ingenmandsland

Drosselvej 6 19/6 32

Kære Herre og Ven!

Jeg kom saa hovedkulds afsted iaftes, at jeg ikke fik Tid til at sige Dem rigtig Farvel. Nu vil der jo gaa nogen Tid, før vi atter sidder ved hinandens Side – snart i Spisestuen med god Appetit til Frøken Larsens velsmagende Kørvelsuppe – snart i Deres Arbejdsstue i fortrolig Samtale om alt, hvad der bevæger vort Sind. Jeg behøver jo ikke at fortælle Dem, hvor værdifulde disse Samtaler er for mig. Skønt Ungdommen for os begge forlængst er forbi, føler jeg under dette vort Samvær 2 en lykkelig Forening af Sjælens og Aandens Møde som i hin fjerne Tid, da Haabet var grønt og Himlen blaa. Paa en mærkelig, baade naturlig og hemmelighedsfuld, Maade har jeg, der som De aldrig har været eller ønsket at være en Allemandsven, faaet fuld Erstatning i Deres Venskab for den venneløse Isolation, hvori jeg i Grunden har levet lige siden den første Ungdoms fulde Hengivelse. Forklaringen ligger nær: jeg mødte i Dem et Menneske, hvis dybe Rod af Instinkt, Natur og Karakter var plantet i den samme Jordbund, hvorfra min Natur og Karakter søgte sin Mening: en Art 3 Ingenmandsland, midt imellem tvende Lande, der hver for sig tiltrak mig, saa jeg maatte vælge at staa udenfor for ikke at splittes i Halvhed.

Alt dette véd De – men naar man for Alvor holder af et Menneske, gentager man gerne den samme Ting, som man gentager en Melodi, der én Gang har fundet Vej til Ens Hjerte. De véd ogsaa, at jeg følger Dem paa Vej i Tankerne, naar De nu forlader Holmegaardsvej og for en Tid er ude af Syne. Jeg glæder mig paa Deres Vegne over, at De skal ud at nyde den danske Sommer i Egne, der intimt er knyttet til Deres Liv og 4 Arbejde. Men – som den Egoist, jeg paa Bunden er, glæder jeg mig dog mest paa egne Vegne til den Dag, da jeg hører, at De atter har slaaet Dem ned paa Holmegaardsvej, og at De venter mig til Frøken Larsens snart klassiske Kødbollesuppe og til den krydrede Genever.

Indtil da – lev vel, min kæreste Ven, og modtag en hjertelig Hilsen fra os begge herhjemme.

Deres hengivne
Henri Nathansen