Henri Nathansen til Georg Brandes
Sendt fra Fr. VI Allé 12. 13. marts 1926
Fr. VI Allé 12. 13/3 19261
Kæreste G. B.!
Hjærtelig Tak fordi De huskede mig og glædede mig med Deres Bog om Petrus2. Nej – De kan ikke love aldrig at forbause, thi De har forbauset alle, baade Venner og Fjender, fra den første Dag, De oplod Deres Røst og til den Dag i Dag. Jeg har læst Deres Bog med Beundring – først og fremmest for det Mod, De udviser ved Gang paa Gang at storme Overtroens kinesiske Mur, dernæst for den Kraft i Angrebet og den Fasthed i Planen, som er Deres særegne Feltherreegenskaber. Jeg har undertiden, naar jeg læste eller saa' "En Folkefjende", syntes, at Dr. Stockmanns Sortie var lidt af en Frase – Sagen var vel den, at jeg ikke troede rigtig 2 paa hans Viljes Styrke og Fasthed. Saavidt jeg ved, har Ibsen en Gang udtalt, at han ved Dr. Stockmann havde tænkt paa Bjørnson – og dét skulde ikke give mig Tiltro til hans Evne til at staa alene. Men paa Dem passer Ibsens Ord – De er baade stærk nok til at staa alene, og De er stærk netop fordi De staar ene.
Dog – De staar sletikke ene, Tusinder følger Dem og vil følge Dem. Hvad De har virket – ikke alene her i dette lille Luskepeterland – men ude omkring i den store Verden lader sig sletikke maale. De bryder Dem dog ikke om en Menighed af gamle Kællinger, Rokkehoveder og kristelige Foreninger af unge Mænd og Frelserpiger. Deres Menighed er de færreste, men det er de stærkeste i Længden. Den gamle kinesiske Mur er nok tyk 3 og seiglivet, men den staar ikke for moderne Skyts – vær De rolig for det. Og i Kampen mod Fordummelse og Formørkelse var og er De stadig en af de første og største.
Vi taler ofte om Dem herhjemme – sidst iaftes. Jeg sagde, at hvis jeg var Billedhugger vilde jeg til Konkurrencen om et Genforeningsmonument have lavet en Statue af Dem. Pladsen skulde være dèr, hvor Frue Kirke nu ligger – jeg vilde rydde den og hele Dusinet af Thorvaldsens Apostle. De skulde staa vendt mod Ørnen, der sér mod det himmelske Lys. Og paa Fodstykket skulde staa:
Fri og Frygtløs.
—
Deres hengivne
Henri Nathansen