Georg Brandes til Henri Nathansen
10. september 1926
strømmende Veltalenhed
10 September 261
Kære Nathansen
Ingen, der ikke vidste det, vilde tro, at Deres Bog2 om Mantzius var skrevet af en Mand som af Helbredshensyn længe havde tiet. Det er en Bog, skrevet med strømmende Veltalenhed og med en psykologisk Fordybelse, med hvilken vi ikke er forvænte af disse Tiders Teater- og Skuespilkritik.
Et gammelt Tvistepunkt mellem Dem og mig er jo Deres Tro paa det udefinerede Begreb Race, i hvilket De til Meningsfælle har Johannes V. Jensen. Som for ham alt Værdifuldt er Jyder, endog Columbus, Leonardo osv., saaledes er for Dem det Værdifulde Jøder. Der er mellem ham og Dem kun det ene Bogstavs Forskel. 2 De taler stadigt om Mantzius's Racebevidsthed. (Hans Fader var en middelmaadig Skuespiller). De mener at der maa været fremmed [d.v.s.] ikke-britisk Blod i Shakespeare, siden han har kunnet skrive Hamlet. Dette synes mig ikke mindre vilkaarligt end Hævdelsen af at Jyderne har opdaget Amerika.
Dog dette vort Tvistepunkt har intet med Værdsættelsen af Deres Bog at gøre. Jeg har alle mine Dage som Teaterkritiker været middelmaadig, og da jeg i min Tyveaarsalder genudgav mine Teaterkritiker, udelod jeg i Selverkendelse Alt hvad der forholdt sig til Spil og Udførelse. Det er derimod det Felt, De behersker suverænt, og hvor De ganske er hjemme. De belærer os andre, omtrent som Reinhardt har belært os. De har desværre ikke som han havt et stort Lands Midler til Deres Raadighed.
Jeg har glædet mig over Deres straalende Genopstandelse som Skribent.
Deres Georg Brandes