Henri Nathansen til Georg Brandes
Sendt fra Mørdrup pr. Espergærde. 18. juni 1918
et rigtigt Mandfolk
Mørdrup pr. Espergærde [tirsdag] 18/6 18
Kæreste G. B.
Tak for det smukke Billede og for den venlige Tanke, der skjuler sig bag det. Jeg vilde ønske, at jeg som De havde et stort Forbillede, i hvis Aand jeg kunde virke. Men man maa saa langt tilbage i Fortiden for at finde et saadant, og jeg er ikke naaet længere end til Nutiden. Og dens Eksempel opfordrer ikke til Efterlignelse.
Det glæder mig, at De arbejder for fuld Kraft. Jeg kunde se det paa Dem, sidst da jeg var hos Dem – De er fuld af Sundhed og Iver som aldrig før. "Hvor har De det fra?" som Olaf Poulsen altid spurgte sine Elever, naar 2 de præsterede noget særlig vanvittigt.
Hvad min Ringhed angaar, saa sysler jeg lidt med et os ikke ukendt, stadig lige brændende Spørgsmaal. Hr. Chasanowitch, som De vist kender – han talte ihvertfald begejstret om Dem – var her forleden for at anmode mig om et Bidrag til en Bog om det jødiske Spørgsmaal. Jeg har stor Lyst og er ogsaa gaaet i Gang. Men jeg ved ikke rigtig, om det vil lykkes mig at udtrykke, hvad jeg har paa Hjærte. Jeg vilde udtrykke det i 2 Breve, vekslet mellem to moderne Jøder. Nu faar vi se, hvad der kommer ud deraf. Maaske kun en Serocho – som de gamle Jøder siger.
Iøvrigt tænker jeg paa mange Ting, men som altid, naar man ikke ved, hvad man vil: ingen enkelt holder mig fast. Det flimrer for mine Øjne med Skuespil, Fortællinger, Digte. Dog bliver det næppe 3 Teatret, jeg ofrer mig for. Jeg er træt af Teater – man er afhængig af saa mange andre: Direktører, Skuespillere, Belysningsfolk og Rengøringskoner. Teater er for mig mere og mere en Marchandiserbod. Gamle Ben og Klude! Der er aldrig herhjemme noget Nyt under Solen. Det er de samme Kulisser, der drejer rundt og Aaret efter kommer igen. Og retter jeg Blikket udefter og ser paa Theatrum mundi, synes jeg, at vort eget bliver det rene Dukketeater med Papmænd i Brynje og Plade. Nej Tak – saa hellere Grøftegraver!
Det er jeg ogsaa i Ny og Næ herude – virkelig Grøftegraver med Hakke, med Skovl og med Spade. Jeg luger, skuffer og vender Jorden. Det giver Appetit og Ro til Eftertanke. I Pauserne læser jeg lidt – meget lidt. Som De ser, er jeg godt paa Veje til at blive Muldvarp. Dybere kan jeg ikke naa.
4 Kun denne lille Hilsen – vi ses maaske hos Rungs paa Fredag. Hvis Vejret er godt, tager jeg ind og overnatter for en vis Persons Skyld – Personen er af Hankøn. Vi faar os da nok en grundig Passiar. Det er længe siden jeg har talt med et rigtigt Mandfolk – det gaar ganske anderledes tilbunds end med Kvindfolk. De fimrer med Halerne og smutter ind i Sivene. Og vi graver os ned i Sandet med vor dybtgaaende Filosofi.
Altsaa: paa Gensyn og vær hjærtelig hilset fra os begge.
Deres hengivne
Henri Nathansen
