Henri Nathansen til Georg Brandes
Sendt fra Fr. VIs Allé 12. 4. april 1916
Grundmuren Del af Ibsens Væsen
Fr. VI Allé 12. 4/4 161
Kæreste G. B.!
Jeg har iaften læst Deres Bog2 om Ibsen og glæder mig over dens Klarhed og Varme. Jeg huskede den saa godt fra min Ungdom, da den belyste mangt og meget, som dengang forekom os Unge dunkelt, og maaske ogsaa var det. Det er jo ikke altid, at det dunkle er dybsindigt, og Ibsen brugte maaske nu og da, bevidst eller halvt bevidst, Effekten, hvor Inspirationen holdt op. Dog – lad mig ikke rejse smaalige Indvendinger mod denne Gigant. Hans Værk staar urokkeligt, ligevægtigt som faa, grundmuret som endnu færre. Hvad er det Solness3 siger: med Grundmur under! Grundmuren var en Del af Ibsens Væsen – hans Liv var bygget 2 derpaa, derfor ogsaa hans Værk. Han har ikke kunnet danne Skole paa Danmarks gyngende Grund. Men det moderne Tyskland skylder ham en Del af dets klippefaste Vilje.
Nu i dette Øjeblik staar De og taler om Voltaire. Jeg beundrer Deres Kraft ligesaa højt som jeg beundrer Deres Evne. Vi har alle besunget Dem – Billedet af den kongelige Ørn var dét, der bedst udtrykte, hvad vi følte. Paa de højeste Tinder bygger De Deres Rede. I de dybe Dale, mellem Nattergale4, sidder Danmarks Fugle smaa og tale.
Jeg er nu som før og altid
Deres taknemmelig hengivne
Henri Nathansen
