Henri Nathansen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Frederik VI's Allé 12. 30. december 1914

Til hvad Nytte? Støv og Papir!

Fr. VI Allé 12 30.12.14

Kære Hr. Henrik Pontoppidan! Jeg hørte idag af Maleren Mols, at Deres Hustru var kommet til Sygehuset i Helsingør, og jeg forstod jo saa, at De havde været deroppe og naturligvis ikke følte Trang til at se Mennesker. Jeg tog ingen Steder hen, da jeg ikke hørte fra Dem, og Vejret ikke indbød til Rejser. Saavidt jeg forstod paa Mols, var Deres Hustru stadig meget syg, og mit Haab og Ønske snart at se hende igen gaar vel næppe i Opfyldelse. Gid det dog vilde lysne! Der er saa trist over hele Verden, og naar saa tilmed ens Hjem er koldt og opløst af Sygdom og Uhygge, synes alt slukket og lukket. Jeg tænker saa ofte paa Dem – men hvad kan det hjælpe! Nu ved Indgangen til det nye Aar er De blandt dem, der staar forrest i min Tanke, og mine stille Ønsker følger Dem over Tærskelen 2 til 1915.

Jeg lever som sædvanlig stille. Naar Stormen som nu iaften tumler omkring Hjørnet herude, og Regnen slaar som Svøber mod Ruderne er det godt at være hjemme og have et Arbejde, der lukker En dobblet inde. Det er ikke fordi jeg venter noget af mit Arbejde – det er tungt og mørkt, men det optager mig, som det har optaget mig i det sidste Aarstid. Sletikke fordi det er særlig stort har det taget saa megen Tid. Men jeg synes hver Gang jeg kommer tilbage til det, at der er dybere til Bunden, og jeg forsøger da atter at stige et Par Trin ned gennem Mørket. Til hvad Nytte? Støv og Papir!

Lev nu vel og bring Deres Hustru en kærlig og varm Hilsen fra os begge. Gid det nye Aar maatte blive lykkeligt!

Deres Ven
Henri Nathansen