Henri Nathansen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Frederik VI's Allé 12. 31. maj 1913

Jeg ernærer mig hæderligt af Scholunt

[Brevkort adresseret til:] Forfatteren / Hr. Henrik Pontoppidan / Gl. Skagen
[omadresseret til:] Frederiksberg Allé 384 / København [poststemplet:] Kjøbenhavn 1.6.13. Skagen 3.6.13.

Frederik 6tes Allé 12 31/5 13

Kære og nedrige Ven! Hvem lovede at sende et Par Ord? Hvem uden Fru Antoinette kan være i Byen uden at komme hen, naar hun gaar forbi, eller ringer op til Ghb. 1003? Jeg vilde have stanset hende, men hun var i Følge med Fremmede og gik forbi som en Jesus, der ikke værdiger de Dødelige et Blik. Først igaar erfarer jeg Deres Adresse af "Det gyldne Skind"1. Ifjor ved denne Tid var jeg paa Skagen og boede i Fyrsteværelset paa Badehotellet. Kan De stikke den? Nu sidder jeg i en ny Lejlighed og vil ikke herfra. Jeg er flittig og har nok i en henrivende Udsigt over Frederiksberg Have. I min Fritid læser jeg Goethe. Menneskene har forladt Byen, saa er her dejligt.

Lad mig dog høre et Par Ord, blot paa et Kort, det er jo snart et Par Maaneder siden jeg saa Dem sidst. Hvad tager De Dem til? Filmer De som den øvrige danske Litteratur? Rung var her igaar, fuld af Filmkontrakter og Løfter om Guld og grønne Skove. Er det ikke komisk at netop de Mennesker, der havde Munden fuld af Kunst og Kunst .. Lange, Fru Nansen .. nu ikke bestiller andet end at filme. Man skal stege sine Frikadeller, mens Panden er varm – dette er Kunstens nye Valgsprog. Jeg er ikke naaet saa vidt endnu. Jeg ernærer mig stadig hæderligt af Scholunt2 og andre koschere Madvarer.

Skriv nu et Par Ord, Zasius3, De maa kunne bruges til det stumme Teater.

Deres
Henri Nathansen

 
[1] Det gyldne Skind: titlen på Hjalmar Bergstrøms skuespil fra 1908. tilbage
[2] Scholunt: en kødsuppe, der indtages på sabbaten. Se også Familjeliv, kapitel 4, s. 95f. tilbage
[3] Zasius: Ihvorvel Nathansen henter dette siden flere gange brugte øgenavn på Pontoppidan pga adressen i Freiburg, spiller det nok også på samme freiburgske renaissancejurist Ulrich Zasius (1461-1535) der, først inkarneret reform-tilhænger, dog endte som en inkarneret modstander af Martin Luther og gik tilbage til moderkirken. tilbage