Henri Nathansen til Henrik Pontoppidan
Sendt fra Allégade 15 A. 22. november 1912

Mit Hjærtes Varme har været bunden

Allégade 15 A. 22.11.12

Min kære Ven!

Jeg tør vel kalde Dem saaledes efter den Gensynsglæde, hvormed De beseglede et Venskab, der for mig vil vare til min sidste Time. Hele Dagen igaar tænkte jeg paa dette vort Møde, og jeg er endnu i Dag saa bevæget, at jeg maa sende Dem disse Linier. Som Skribent paatrykte De mig allerede i min første Ungdom et Mærke, som siden ikke har forladt mig. Deres Sans for Renhed, for aandelig Adel, for Ansvar og Alvor i den Gerning, der ogsaa blev min, har baaret mig frelst over Tidens grumsede Vande. Og da jeg lærte Dem selv at kende, fandt jeg i Dem som Menneske de Linier, som jeg forgæves havde søgt 2 hos andre. Jeg er født med Trang til Venskab og med en dyb, dyb Troskabsfølelse overfor de faa, der har mødt mig med Varme. De er i dette Øjeblik den, der staar mig nærmest. Naar jeg nu giver Dem min Haand og mit Hjærte, saa ved De, at det er ikke Talemaader.

Jeg er Jøde og føler mig som Jøde, det ved De. Jeg er opdraget til Varsomhed med mine Følelser, til Skepsis overfor Ord og til Tro paa Handlinger. Mit Hjærtes Varme har været bunden – igennem mange Aar ogsaa i min Forfattervirksomhed. Nu er den ved at strømme ud, frit og aabent. Og en stor Bølge strømmer nu mod Dem, varm af Taknemmelighed og ubrydelig Hengivenhed.

Deres H. N.